Lone Hertz i sorg: Har mistet Tomas
Lone Hertz' søn Tomas Strøbye er gået bort.
Efter en faldulykke i sit hjem blev Tomas Strøbye, søn af Lone Hertz, 84, og Axel Strøbye, sidste mandag indlagt.
LÆS OGSÅ: Hussalg holder hårdt: Janni og Karsten bliver på Vedbæklund
Og i lørdags døde han på Rigshospitalet. Det bekræfter familien overfor HER&NU.
Tomas Strøbye blev som barn hjerneskadet som følge af vaccine, og hans mor kæmpede hele hans liv utrætteligt for hans og andre handicappedes rettigheder.
LÆS OGSÅ: Multikunstneren Volmer-Sørensen: Den store showmand
Det er blandt andet sket med en hjerteskærende åbenhed om sønnens situation, blandt andet i DR-dokumentaren ”Tomas - et barn du ikke kan nå” i 1980 og bogen ”Sisyfosbreve”, der udkom i 1992 med en række dialoger, som de blandt andet havde haft ved hjælp af staveplader.
Først som 37-årig fik Tomas i 2005 mulighed for at forlade en døgninstitution for udviklingshæmmede og flyttede ind på Egmont Højskolen ved Odder.
LÆS OGSÅ: 73-årige Asger Reher: Går på pension
Her deltog han i undervisningen, hørte foredrag og begyndte at rejse ud i verden med sine egne hjælpere.
Tomas Strøbye blev 58 år.