Lisbet Dahl: Jeg har en utæt hjerteklap
Den folkekære skuespiller har måttet trække sig fra Tivolirevyen, indtil lægerne har en behandlingsplan klar.
Det var en utæt hjerteklap, der udløste den åndenød, som forrige søndag sendte Lisbet Dahl på hospitalet, lige inden hun skulle på scenen i Tivolirevyen.
Den kunstige hjerteklap fik hun indopereret i 2006 samtidig med en bypassoperation.
LÆS OGSÅ: Rolf Sørensen har hjerteproblemer: Melder fra til Tour de France
Vejrtrækningsproblemerne begyndte ugen efter premieren i starten af juni, men i første omgang tog den 78-årige skuespiller og instruktør sig ikke af det.
Det fortæller hun i et interview med HER&NU.
- Jeg tænkte ikke så meget over det, før jeg lørdag spillede to forestillinger. Der kunne jeg godt mærke, at jeg havde svært ved at få vejret. Og på vej ind til første forestilling om søndagen ringede jeg til Tivoli og sagde, "I bliver nødt til at finde nogen til at kigge på mig. Der er et eller andet galt her", siger Lisbet, der blev modtaget backstage i Glassalen af Tivolis egen sygeplejerske.
SE BILLEDET: Rasmus Seebach viser datteren frem
Sygeplejersken ringede 112, og der blev med det samme sendt en ambulance på grund af Dahls alder og historik med hjertesygdom.
I første omgang blev hun kørt til Hvidovre Hospital, inden hun blev sendt videre til Rigshospitalet, hvor hun i forvejen havde en aftale om det årlige tjek af hjerteklappen to dage senere.
- På Riget fortalte så, at den hjerteklap, jeg fik for 18 år siden, var ved at være for gammel. Den er utæt. Jeg havde ingen smerter, så jeg troede ikke, det var hjertet. Det kom meget uventet og meget hurtigt. Lynhamrende hurtigt, fortæller Lisbet, der i modsætning til hjerteoperationen i 2006 tager den nye situation i stiv arm.
LÆS OGSÅ: Jes Dorph-Petersen efter hjerteoperation: Jeg har det godt
Dengang anede hun ikke, hvad der ventede hende. Nu stoler hun fuldt ud på de læger, der skal løse situationen.
- Jeg er ikke sådan at forskrække. De har været sindssygt dygtige, og jeg har stor tiltro til lægerne. Nu går jeg til undersøgelser, så de kan finde ud af om hjerteklappen skal skiftes, eller det kan klares på en anden måde. Jeg ved ikke noget konkret endnu. Det gør lægerne heller ikke. Så jeg må vente på, at lægerne finder ud af, hvad de vil gøre, siger hun til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Ingemanns overraskelse: Bajer med Barnaby
Det betyder desværre også, at Lisbet Dahl ikke ved, om hun når at komme tilbage, inden Tivolirevyens sidste forestilling søndag den 14. juli.
- Jeg har det som sådan fint. Jeg går tur med min hund og handler selv ind. Jeg må bare ikke blive forpustet. Jeg skal bare tage den med ro. Og det kan man jo ikke, når man er på scenen. Jeg er så frygtelig ked af at måtte svigte mine kammerater. Men jeg hører, at Lone Rødbroe, der har overtaget for mig, har klaret det så godt, slutter Lisbet, der dog nåede at underholde en enkelt på hospitalet, som skulle have været inde og Tivolirevyen.
LÆS OGSÅ: Musicalstjerner overtager Sønderborg Sommer Revy
- Jeg var seks timer på Hvidovre Hospital sammen med en dame, der også var blevet dårlig. Hun skulle have været inde og se mig. Så sagde jeg, det var da godt, det var i dag, hun blev dårlig. Vi sad og så fodbold sammen og hyggede os.