Line Hoffmeyer deler grove beskeder: Jeg bliver ked af det
Nu sætter influenceren Line Hoffmeyer ord på, hvordan beskederne påvirker hende.
Det er ifølge influenceren Line Hoffmeyer oftere, end hun efterhånden kan tælle, at hun modtager ubehagelige beskeder. Det skriver hun i en Instagram-story, ligesom hun også har delt et opslag med eksempler på grove beskeder, som hun modtager i indbakken.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik' er tilbage: Se alle deltagerne her
Det er beskeder med ordlyden: "Hvad sker der for dit ansigt" og "Din mimik er seriøst for voldsom. Slap nu lidt af", som den 31-årige influencer skal lægge øre til. Men nu svarer hun igen.
- Det mest deprimerende er, at det alt sammen er fra voksne kvinder - ofte med børn og/eller børnebørn. Én af dem er en troll-konto (falsk konto red.), så den kan jeg ikke redegøre for. Men jeg bliver ked af det. Jeg får et kort øjeblik lyst til ikke at vise mit ansigt i videoer igen. For der er tydeligvis mange, der synes, mit ansigt bevæger sig forkert. Mon de hellere så, at jeg fik botoxet min mimik væk, skriver hun i opslaget.
Ikke første gang
Det er tilsyneladende ikke første gang, at Line Hoffmeyer har oplevet, at mennesker på sociale medier har skrevet ubehagelige beskeder til hende. Da hun delte et bikinibillede sidste sommer, begyndte folk nemlig også at kommentere på hendes udseende.
- Jeg slettede det igen efter et par måneder, fordi der i månedsvis tikkede beskeder ind om, at jeg havde for meget fedt på maven min alder taget i betragtning og især med henblik på, at jeg ikke havde været gravid, var det ikke i orden, at jeg så ud, som jeg gjorde, skriver hun videre og tilføjer, hvordan det påvirkede hende:
LÆS OGSÅ: WOW: Så meget ligner Irinas børn hinanden
- Det endte jeg med at tro på i noget tid, og jeg kommer sgu nok ikke til at vise min mave igen, for det gjorde alligevel for ondt. Internettet overlever nok uden min mave. Det er ikke en katastrofe, at den forbliver privat, men det er en katastrofe, at de her mennesker tror, at de er i deres gode ret. Og det er en katastrofe, hvis de får videregivet den her mentalitet til deres børn, skriver hun.
Modtager opbakning
På trods af den negativitet som influenceren modtager, så har hendes opslag affødt en masse positive og støttende reaktioner. Opslaget har i skrivende stund 10.000 likes, og flere af hendes følgere har også smidt en sød besked i Line Hoffmeyers indbakke.
LÆS OGSÅ: Gustav Salinas deler rørende historie: Jeg følte mig syg
- I har væltet mig bagover med søde beskeder og mimik-love. TAK alle sammen, skriver hun på sin Instagram-story.
Du kan se Line Hoffmeyers Instagram-opslag herunder: