Line Hoffmeyer markerer særlig mærkedag med vigtigt budskab
12 år er der gået. Line Hoffmeyer markerer et af sine vigtigste opkald.
Line Hoffmeyer har i 12 år levet med et nyt hjerte - et hjerte hun for 12 år siden fik tildelt, da der var et donormatch.
LÆS OGSÅ: Janni Ree hastede til gynækolog: Frygtede kræft
Den særlige mærkedag markerer hun med et længere opslag på Instagram, der slutter med et vigtigt budskab.
- På den her dato for 12 år siden tog jeg i gymnasiet. For 12 år siden tog jeg hjem efter en halv dag, for det var allerede meget mere, end jeg kunne holde til. For 12 år siden skulle jeg sove seks timer for hver gang, jeg havde været vågen i tre. For 12 år siden ringede min telefon, mens jeg sov lur, og jeg tog den ikke, for jeg havde ikke kræfter til at række ud efter den. Den ringede igen. Den ringede igen. Jeg tog den, den fjerde gang den ringede, fortæller Line og tilføjer:
- For 12 år siden sagde min læge “vi har er nyt hjerte til dig”. For 12 år siden havde jeg slæbt min afkræftede krop med dens blå læber, iskolde fingre og trætte medfødte hjerte i skole for sidste gang. Heldigvis kom jeg tilbage to måneder senere. Med røde kinder og med hele verdens livsglæde summende ud i hver eneste fingerspids.
Ifølge Line Hoffmeyer fik hun for 12 år siden en gave, hun aldrig kan gengælde.
- For 12 år siden reddede et menneske mit liv med sit fine, dejlige, gode hjerte. Tag stilling til organdonation, slutter Line opslaget.
LÆS OGSÅ: Tobias Friberg raser mod retssystemet: Det er forrykt