Stor frustration inden omfattende indgreb
Det er ikke en nem tid for Lasse og Line, som har svært ved at få enderne til at mødes.
Line Hoffmeyer, der er influencer og kærester med Lasse Rimmer, har kæmpet med helbredet den seneste tid, og nu skal hun have foretaget et stort indgreb, som får det værste frem i hende.
LÆS OGSÅ: Skøn video: Christopher modtages af datteren i lufthavnen
- For et par timer siden kastede jeg min telefon på gulvet i afmagt og arrigskab, ja det virker lettere hysterisk og uhensigtsmæssigt, men det gjorde jeg — og den overlevede. Jeg skal have lavet en kranspulsåreundersøgelse i november, og jeg har ikke kunnet få kalenderen til at kunne gå op med det. Jeg skal kunne tage fri for al fysisk krævende den følgende uge, ikke være alene dagene efter, og så vil jeg gerne have Lasse med, skriver Line på sin Instagram-profil.
LÆS OGSÅ: Snød alle: Her er paradisoernes dækhistorier
Lasse er travlt booket op af TV-optagelser, så han kan ikke tage fri. Og det er ikke uden grund, at Line ikke ønsker at gennemgå det store indgreb alene.
LÆS OGSÅ: Christian fyrer den af på natklub: Partyprins
- De går via et lille snit i lysken ind til pulsåren og via den op til kranspulsårerne i hjertet, og tjekker for forkalkning - ufarligt og meget lidt smertefuldt. Den største gene ved proceduren er, hvor længe man skal være ledsaget og i ro efter, så det ikke springer op. Nu har jeg prøvet frem og tilbage med et par nye tider, og i dag måtte jeg indse, at de ikke har en ledig dato, hvor både jeg og Lasse også har fri, lyder det fortvivlet fra Line, som tilføjer:
LÆS OGSÅ: Christiane løfter sløret for babynavne
- Jeg hader at ringe og ændre tid, fordi jeg ved, det er et presset system med pressede, underbetalte ansatte. Men jeg gad bare virkelig godt have Lasse med, eller slet ikke være nødsaget til at skulle afsted overhovedet for den sags skyld, og således røg min telefon altså i gulvbrædderne efter en samtale, hvor jeg indså at jeg må tage afsted uden ham og altså var nødt til at gøre mig umage for ikke at lade min frustration over sygdom og kringlede kalendere gå ud over den søde sekretær.
Når Line så gerne vil have kæresten med, så skyldes det, at hun sidste år fik foretaget det samme indgreb hele to gange, og begge gange var det en skræmmende oplevelse for hende.
LÆS OGSÅ: Jackie Navarro færdig i reality-program
- Den ene blev ledsaget af nyheder, der efterlod mig grædende og alene i en hospitalsseng, den anden gang sprang proppen i åren op, uden jeg opdagede det, mens jeg hvilede mig. Lasse tilkaldte hjælp, sygeplejersken lagde pres og fik lukket, alt var fint, men der var meget blod - en forskrækkelse og en påmindelse om alvoren i, at jeg ikke må være alene efterfølgende, forklarer hun og slutter:
LÆS OGSÅ: YouTube-par afslører barnets navn
- Og jeg gider ikke. Jeg gider ikke logistikken, jeg gider ikke den efterfølgende ømhed, jeg gider ikke ledsagerbehovet og roen, der kræves efter, og jeg gider ikke de resultater de i værste fald kan finde. Mest af alt, gider jeg ikke være syg, og hvis min telefon var gået i stykker af det kast i gulvet, så tror jeg sgu, jeg havde tilgivet mig selv det.
Line understreger, at hun slet ikke er sur på personalet på Skejby sygehus, vreden handler mest af alt om, at hun ikke orker mere sygdom.