Lille Palle overrasket med ærespris: Meget rørt
Glæden var stor for Lille Palle, da Danske Harmonikaspillere i sommer hædrede ham.
Kort efter sin 80-års fødselsdag fik Lille Palle Andersen sidste efterår en række blodpropper, der gør, at han ikke længere kan optræde med sin elskede harmonika. Så glæden var stor, da Danske Harmonikaspillere i sommer hædrede ham med deres Ærespris under årets Harmonika Festival i Mariehaven i Ansager.
LÆS OGSÅ: Fanget på kamera: Geggo og Cengiz i vildt skænderi
Artiklen fortsætter under videoen med Gustav fra 'Landmand søger kærlighed'...
Palle, der nu bor på plejehjemmet Bakkebo i Gilleleje, kunne desværre ikke deltage, så hans gode ven og musikerkollega Kristian Rusbjerg besøgte ham forleden for at overrække diplomet.
LÆS OGSÅ: ’Sommerdrømme’-Maria i smertehelvede: Planlagde sin begravelse
– Han blev meget rørt. Det var en overraskelse for ham overhovedet at få prisen. Selvom han har spillet, siden han var otte år gammel, så har han ikke fået særligt megen anerkendelse gennem sin karriere. Så han var helt overvældet, fortæller Kristian Rusbjerg, der har kendt Palle i mere end 20 år.
LÆS OGSÅ: Niels Erik afslører: Kyssede bag kameraet
De har spillet harmonika sammen mange gange, senest ved Palles 80-års fødselsdag sidste år.
Ved en planlagt operation fik Palle kort efter fødselsdagen en pacemaker, men siden blev han ramt af en blodprop i hjernen, der stadig sætter sine spor i talecentret og mobiliteten i det ene ben.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Lea snydt af sælger
– Han er ramt af noget talebesvær, og kan ikke gå efter blodproppen. Men han har det godt, forsikrer Kristian Rusbjerg.
HER&NU har været i kontakt med Lille Palle og hans familie, som bekræfter denne artikel.
LÆS OGSÅ: Kort visit: Det tager Maria med fra ‘Robinson’