Kryptiske Claus Elming: Tilbage i 'Vild med dans'?
Den tidligere 'Vild med dans'-vært er klar på at indtage rollen som gæstedommer i den nye sæson.
I den nye sæson af 'Vild med dans' vender en masse gamle kendinger tilbage til dansekonkurrencen, hvor de skal indtage rollen som gæstedommer.
LÆS OGSÅ: CHOK: Hilda Heick på skadestuen efter styrt
Senest er det blevet afsløret, at Mia Lyhne indtager en plads ved dommerbordet i premiereafsnittet.
TV 2 har tidligere meldt ud, at gæstedommerne vil være personer, der tidligere har spillet en rolle i 'Vild med dans' gennem de seneste 18 år.
Det er derfor ikke usandsynligt, at den tidligere vært på programmet Claus Elming skal indtage dommerstolen en af de kommende fredage.
54-årige Claus Elming ville dog hverken be- eller afkræfte, om det er tilfældet, da HER&NU mødte ham til premieren på 'Wallmans dinnerparty'.
LÆS OGSÅ: Se klippet: Tony og Saiyan viet blandt turister
- Det ved jeg ikke - that's for me to know and you to find out, lød det kryptisk fra Claus Elming.
Den tidligere 'Vild med dans'-vært er dog helt klar i spyttet til spørgsmålet om, hvorvidt han vil takke ja til opgaven, hvis han blev spurgt:
LÆS OGSÅ: Jackie Navarro afslører: Mere 'Forsidefruer' på vej?
- Det ville jeg helt sikkert. Det kunne være sjovt og udfordrende. Nogle gange når jeg stod derinde, eller efterfølgende har set det i fjernsynet, har jeg tænkt, hvor svært kan det være, siger han og uddyber:
- Men der er så mange ting at holde øje med, og man skal variere sit sprog. Så det er en kunst, jeg vil efterleve, hvis jeg bliver spurgt.
Klar som vært
Når jubilæumssæsonen af 'Vild med dans' har kørt over skærmen, stopper Sarah Grünewald som vært efter 10 år.
Det betyder også, at TV 2 skal finde en ny til jobbet, og Claus Elming er ikke afvisende for idéen om at gøre comeback som vært.
LÆS OGSÅ: Ihan afslører babynavn: Særlig betydning
- Jeg vil overveje det. Jo, helt sikkert, siger Claus Elming og uddyber:
- På den ene måde kunne det være sjovt at gøre comeback, og på den anden side er det også noget, der hører fortiden til.
Du kan se premieren på 'Vild med dans' fredag 22. september klokken 20 på TV 2 og TV 2 Play.