Komikeren elsker sit nye job: Amin i manegen
En arbejdsdrøm går i opfyldelse for Amin Jensen.
Allerede som barn blev Amin Jensen fascineret af cirkuslivet, og nu har han endelig selv fået mulighed for at prøve det.
Artiklen fortsætter under videoen med Rasmus og Katrine fra 'Sommerdrømme'...
For en del år siden var han klovn for en dag i Cirkus Baldoni, og her blev der skabt en varm kontakt til direktør René Baldoni, der har hyret den 53-årige komiker som sprechstallmeister i deres nye forestilling.
Som et cadeau til Amin har den fået titlen 'Hit med cirkus'.
LÆS OGSÅ: WHAT: Derfor blev Rachel og familien udvalgt til ‘Årgang 0’
– Min far kørte taxa, og den gamle cirkusdirektør, Eli Benneweis, havde den filosofi, at hvis chaufførerne kom ind og så cirkus, ville de fortælle det til alle kunderne. Så han gav altid fribiletter til taxaerne. På den måde fik vi i familien tradition for, at vi hvert år var inde og se Cirkus Benneweis, fortæller Amin, der især blev begejstret for Nelly Jane Benneweis, der var sprechstallmeister.
– Hende var jeg altså helt vild med. Det var helt fantastisk, hvordan hun altid kom ind med elegance i stedet for arrogance. Senere var jeg så heldig, at jeg som voksen lærte hende at kende. Jeg fik også lov at købe en af hendes flotte, hvide hatte. Den stod 10 år i skabet. Jeg anede ikke, at man kunne slå den sammen, ler Amin.
LÆS OGSÅ: Fræk scene klippet ud af ‘Kærlighed hvor kragerne vender’: Tørbollet på græsset
At den kunne foldes, viste Tinus de Schunard ham, da de lavde en video sammen.
– Jeg troede, han ødelagde den. ”Nej, nej, pas på, den går i stykker”. Jeg endte med at forære Tinus den. Den passede mig ellers perfekt. Den havde været for stor til hende og hun havde selv haft avispapir rundt i kanten for at kunne bære den.
Jeg er ikke ond
Nu optræder Amin selv succesfuldt med høj hat og i et flot skræddersyet sæt.
Første gang han trak i tøjet i Baldoni, gik det dog knap så godt.
Det var i 2013, hvor han som en del af et mediestunt var i lære hos Daniel Dimitrijevic, klovnen Danilo, og der var lånt et gammelt Dirch Passer-kostume til Amin. Men da han satte sig ned, revnede bukserne.
LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-babe single igen: Chokerende brud
– Jeg havde det som om, jeg havde smadret Guldhornene, mindes Amin. Allerede inden årets turné begyndte, trænde han intensivt for at få energi til de mange forestillinger. Det har blandt andet betydet et vægttab på 15 kilo. Blandt publikum er der også en ny generation af fans, der er kommet til efter rollen som den sure mand Granberg i 'Motor Mille og Børnebanden'.
LÆS OGSÅ: Fandt kærligheden i DR-hit: Nu er det slut
– Jeg kan mærke, at mange børn kigger meget skeptisk på mig. Jeg siger også i starten af forestillingen, at jeg ikke er sur i virkeligheden. At det bare er en rolle. Og så laver jeg en joke, hvor jeg råber ”Hold kæft”, hvis nogen siger noget, imens jeg taler. Det, synes de, er rigtig skægt. Da jeg begyndte som den sure mand, havde jeg ikke forventet, at det ville nå så bredt og hurtigt ud. Jeg har tidligere lagt stemme til animationsfilm, hvor nogen 10 år senere kunne kende min stemme, men her sagde det bare bang. Det er sjovt at opleve.
LÆS OGSÅ: Sat til salg på Langeland