Knallerteventyret er tilbage

Peter Ingemann er igen klar til at udforske Danmark på knallert.

De næste uger på TV 2, TV 2 Fri og TV 2 Play byder på masser af oplevelser - både de kulinariske og naturmæssige - tilsat sol og glæde.

LÆS OGSÅ: Lasse Rimmer ristet i nyt tv-program

Sjette sæson af Peter Ingemanns nationaleventyr på knallertryg går denne gang op langs den jyske østkyst. I den nye sæson er Peter i den grad på hjemmebane, når han i flere af programmerne viser Silkeborgegnen frem, hvor han har boet det meste af sit liv.

Peter genser sit barndomshjem, hvor han voksede op langt fra alting, fandt stor underholdning i at klatre i træer, svømme i Gudenåen og grave dybe huller i græsplænen.

TV 2 skriver om det første afsnit:

- Peter Ingemann tager på knallerteventyr op ad den jyske østkyst. Den tidligere slotsgartner Gert Jensen fortæller om sine højlydte diskussioner med dronning Ingrid, når Gråsten Slotshave skulle plantes. Æ Alsinges knallertklub eskorterer Peter ud til Mommark, hvor han prøver kræfter med den alsiske dialekt på et af klubbens rapnumre.

LÆS OGSÅ: Løj for åben skærm: Nu forklarer Elvira

Glæd dig til at se 'Ingemann og Østkysten' fra søndag 5. maj på TV 2 og TV 2 Play.

Peter Ingemann i 'Ingemann og Østkysten'.