Kendt radiovært: Frygter cancer

Ditte Okman har fået en kedelig besked fra lægerne. Nu gør hun noget ved det.

Den ærlige radiovært Ditte Okman deler nu en trist besked på Instagram.

For lidt over et år siden fik hun foretaget et såkaldt keglesnit, hvor hun fik opereret en del af livmoderhalsen væk, da lægerne havde opdaget celleforandringer og et forstadie til kræft.

LÆS OGSÅ: HER ER DATOEN: ‘Robinson Ekspeditionen’ er tilbage

Artiklen fortsætter under videoen.

Men nu viser det sig, at der fortsat er celleforandringer, og derudover har Okman også en bestemt variant af HPV-virusset. Så nu skal der en mere alvorlig handling til.

- Med det ret kedelige stadie af forandringerne anbefalede min gynækolog mig at få fjernet hele min livmoder. "At få fjernet sin livmoder er ikke noget, jeg anbefaler ret mange, men det er noget, jeg anbefaler dig", sagde gynækologen. Det tager jeg alvorligt. Så nu ryger den, skriver værten på den populære podcast 'Det vi taler om'.

LÆS OGSÅ: Marys private rideeventyr: Milliardærklubben

Og selvom det kan virke som en åbenlys og let beslutning at få fjernet sin livmoder, når lægerne kommer med så slående en melding, så har det været svært for Ditte.

- Jeg har været ekstremt ked af det. Jeg synes, det er en stor ting - og en voldsom ting. Men jeg vil ikke have kræft, og det har jeg i værste fald udsigt til, hvis ikke vi gør noget nu. Måske fordi jeg var dum ikke at tage det her i opløbet, måske fordi jeg bare er uheldig. Uanset hvad, så er jeg rask nu, og det vil jeg gerne fortsætte med at være - for mine børn. Og for mig selv, afslutter radioværten.

LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaard og Sonja i bølgerne: Vandhunde

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Ditte Okman (@ditteokman)

LÆS OGSÅ: Ditte Julie deler ærlig video: Opløst i tårer