Marys private rideeventyr: Milliardærklubben

Det er ikke en billig hobby kronprinsesse Mary har sig.

I sidste uge var kronprinsesse Mary blandt de mange tusinde begejstrede gæster i Herning til VM i ridning.

Det blev til flotte danske sejre i mange af konkurrencerne i de fire discipliner springning, dressur, para dressur og voltigering.

LÆS OGSÅ: Kronprinsfamiliens svære valg: Vildt opgør

Mary er selv med årene blevet en habil dressurrytter, og det skyldes ikke mindst, at hun træner næsten dagligt.

Det sker primært i private omgivelser på den nyanlagte ridebane på Fredensborg Slot.

Den ligger lige foran Kancellihuset, hvor kronprinsfamilien bor fra det tidlige forår til langt ind i efteråret.

Kronprinsse Mary rider på Christiansborg ridebane. (Foto: Anthon Unger)
Kronprinsse Mary rider på Christiansborg ridebane. (Foto: Anthon Unger)

I 2020 begyndte Mary at deltage i dressurstævner og kom virkelig godt fra start med flere sejre i lokale stævner. Her hun har deltaget - og vundet - med vallakken Edelman, der er ejet af LEGO milliardæren Kjeld Kirk Kristiansen gennem hans stutteri Blue Hors i Randbøl ved Billund.

LÆS OGSÅ: Marselisborg Slot bliver renoveret for 40 millioner

Ridesport på eliteplan er en dyr fornøjelse, og det er ikke altid investeringen giver overskud. Således har Kirk Kristiansen postet over 400 millioner i Blue Hors de seneste 10 år.

Lego-milliardæren Kjeld Kirk Kristiansen, 74, ejer den dyre hest, Mary rider på (Foto: Niels Henrik Dam)
Lego-milliardæren Kjeld Kirk Kristiansen, 74, ejer den dyre hest, Mary rider på (Foto: Niels Henrik Dam)

Overfor B.T. anslår formanden for Dansk Rideforbund, Ulf Helgstrand, at det koster mellem 120.000 og 360.000 om året at holde en konkurrencehest, når alle udgifter er talt med.

Udover LEGO-familien har også ECCO-ejeren Hanni Toosbuy Kasprzak investeret enorme beløb i dansk hestesport. Hendes datter, Anna Kasprzak, har flere gange repræsenteret Danmark ved de Olympiske Lege sammen med Kirk Kristiansens datter, Agnethe Kirk Thinggard.

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethes oldefar blev afpresset

ECCO var også hovedsponsor ved verdensmesterskaberne i Herning. At heste fylder meget i kronprinsesse Marys liv, har hendes børn også fortalt.

Prinsesse Benedikte, 78, overrakte i sidste torsdags Lis Hartels Mindepris til sin datter, prinsesse Nathalie, 47, under verdensmesterskaberne. Hun modtog den flotte pris for sine dressurpræstationer, fremme af dressurridning og horsemanship. (Foto: Kasper Kamuk/Zibrasport Equest/Herning 2022)

- Hun kan rigtig godt lide heste, og hun vil have flere heste, fortalte prins Vincent på TV 2 i forbindelse med kronprinsssens 50-års fødselsdag.

- Ja, hun elsker sine heste rigtig, rigtig højt. Og det ved man bare, fastslog prinsesse Josephine.

- Hun er oppe ved dem hver dag. Hvis hun ikke lige skal ride dem, så skal hun lige op og kæle lidt med dem, lød det fra prinsesse Isabella, mens Vincent tilføjede: ”Børste dem og stalde dem op”.

Mary overværede prisoverrækkelsen i Herning med Nathalies søster, prinsesse Alexandra, 51, og hendes mand, grev Michael, 57. (Foto: Kasper Kamuk/Zibrasport Equest/Herning 2022)
Mary overværede prisoverrækkelsen i Herning med Nathalies søster, prinsesse Alexandra, 51, og hendes mand, grev Michael, 57. (Foto: Kasper Kamuk/Zibrasport Equest/Herning 2022)