Katrine Greis-Rosenthal afslører nyt om 'Sygeplejeskolen'
Skuespilleren Katrine Greis-Rosenthal har netop været til den første læseprøve på en ny sæson.
Katrine Greis-Rosenthal var onsdag taget i biografen for at se sin mand, Martin Greis-Rosenthal , der er med i sæson 2 af 'Jagtsæson'. Selv kunne han ikke deltage, da han var på job i udlandet.
LÆS OGSÅ: Janni Ree forkælet af Karsten med kontanter
Her kunne Katrine afslører nyt om den kommende sæson 'Sygeplejeskolen'.
- Jeg har i dag været til læseprøve på 'Sygeplejeskolen' sæson 6, så det var rigtig dejligt. Det er halvandet år siden, vi sidst var i optagelse, så det var vildt dejligt at gense hele studentergildet igen, fortalte hun inden filmen.
I fire timer har de holdt læseprøve, og ifølge Katrine lover det godt for den nye sæson.
- Nu kender vi karaktererne så godt, og det gør forfatterne jo også, og jeg synes virkelig, de har godt fat i dem. Jeg kan genkende mig selv og alle mine kollegaer, og det er ret dejligt, fortalte Katrine og tilføjede:
- Vi kan se frem til en sæson, der er virkelig rørende og virkelig sød. Den har lidt af det hele.
Hele sommeren går med optagelser til 'Sygeplejeskolen'.
LÆS OGSÅ: Julie Ølgaard mistede sin bror som 12-årig: Det smadrede mit hjerte