Josephine Højbjerg færdig med 'Tinka'
Nu tager skuespillerinden et stort spring i en ny retning.
Efter i mange år at have været julekalenderstjerne, er Josephine Højbjerg, 20, klar til et nyt kapitel i sin karriere som skuespiller.
LÆS OGSÅ: Amalie om forholdet til sin mor: Vil gerne passe på hende
Hun har scoret hovedrollen i den kommende TV 2-serie 'Dark Horse', hvor hun spiller Anna, der vender hjem til sin mors lille barndomsby i Danmark efter en jetsettilværelse i Kina. En svær omstilling med valg, der sender hende ud på farlige spor.
– Det er en rolle, jeg tror, jeg altid har drømt om. Det er meget nyt og meget anderledes end det, jeg har lavet før. Det er virkelig dejligt, fortalte Josephine ved premieren på komediedramaet 'Bedre Tider' i den københavnske biograf Imperial i sidste uge.
Og den nye tv-serie er noget helt andet end det velkendte 'Tinka'-univers.
– Jeg har søgt efter noget til at bryde med det, man kender mig for. Det har været det fedeste nogensinde med 'Tinka'-rollen, men jeg kan også godt lide, nu hvor jeg er blevet lidt ældre, at vise noget andet.
LÆS OGSÅ: Afdød Albert Dyrlund indtager DR