Sine Kroman og Mie Fitness

'Robinson'-Sine er gravid: Samme termin som Mie Fitness

De to 'Robinson'-stjerner kan følges ad helt til det sidste.

I starten af ugen kunne 'Robinson'-stjernen Mie Fitness afsløre, at hun venter sit første barn, og nu er der dobbelt op på babyjubel, for 'Robinson'-kollegaen Sine Kromann er også gravid.

LÆS OGSÅ: Tine Gøtzsche er blevet gift: En dejlig følelse

Det afslører Mie Fitness i en story på sin Instagram, og til Realityportalen/HER&NU sætter Sine ord på

- Det bliver fuldstændig fantastisk at følges med Mie. Det var virkelig overvældende, da vi fandt ud af, at vi begge var gravide. Jeg vidste ret hurtigt, at jeg var gravid, fordi vi havde været inde og få sat et æg op. Jeg kunne så fortælle pigerne i vores gruppechat, at den var positiv, forklarer Sine og fortsætter:

- Efter det gik der et par dage, og så ringede Mie og spurgte, "Hvad betyder de her to streger", og så var hun jo også gravid. Så det er helt fantastisk.

Ikke nok med, at de to tv-stjerner kan følges ad gennem graviditetens op- og nedture. Hvis alt går efter planen, så kommer de to også til at føde på præcis samme dag i juni næste år.

- Hun har lige været til nakkefoldscanning i dag og fået flyttet terminsdatoen til samme dag som mig, så det er jo et kæmpe priviligie. Vi er begge så glade for, at vi har hinanden, og vi får den skønneste lille mødregruppe med både Mie og Mariam, som også har fået en lille søn, fortæller Sine og henviser til 'Robinson'-deltageren Mariam Said, der fødte sin lille søn for godt en måned siden.

LÆS OGSÅ: Tillykke: Tobias og Patricia afslører stort skridt i parforholdet

Har kæmpet længe

28-årige Sine og hendes forlovede har kæmpet for at få børn længe. Parret havde planlagt at starte fertilitetsbehandling efter Sine vendte hjem fra 'Robinson', der blev optaget i sommeren 2022, men måtte udskyde, fordi den hårde tid på øen havde påvirket både hendes menstruationscyklus og overskud.

Parret gik dog for alvor i gang med fertilitetsbehandlingen tilbage i januar, og til parrets store glæde er det altså lykkes nu.

- Vi er helt vildt glade for, at det endelig er lykkes. Jeg har været på hormoner non-stop i 10 måneder, så det har været ret intenst for alle, også min søde forlovede i de perioder, hvor jeg har været virkelig påvirket af hormoner, fortæller Sine og giver status på graviditeten:

LÆS OGSÅ: Jackie forklarer: Derfor er jeg flyttet

- Jeg har det fantastisk, og har faktisk slet ikke haft det dårligt på noget tidspunkt under graviditeten. Jeg har hverken haft kvalme eller været træt, jeg har bare haft ekstremt meget lyst til kakao. Ellers vokser jeg bare helt vildt og har taget otte kilo på allerede. Min jordemoder siger, at jeg har en stor, flot livmoder. Vi har været til nakkefoldscanning og hjertelydscanning og alt ser perfekt ud

LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-stjerner har slået sig sammen: Forlader landet