Jokeren deler rørende opslag: Listen af mennesker, jeg har skuffet, er lang
Det er ingen hemmelighed, at Jokeren i mange år har kæmpet med misbrug.
I podcasten '112 for knuste hjerter' har sangerinden Szhirley berettet om sine oplevelser med sin daværende kæreste, Jesper 'Jokeren' Dahl, og hvordan det var at stå på sidelinjen og se rapperens misbrug udvikle sig. Et misbrug, der da også blev grunden til deres brud.
Artiklen fortsætter under videoen.
Nu reagerer Jokeren, der selv har været aldeles åben om sine problemer, på den hjerteskærende fortælling.
Det gør han i et opslag på Instagram, hvor han kalder Szhirleys version for 'kærlig og sandfærdig'.
Her noterer han sig også, at Szhirley bestemt ikke er den eneste, der har lidt samme skæbne, og anslår selv, at historien har gentaget sig mindst fem gange.
LÆS OGSÅ: Christian Degn jubler: Drømmen er gået i opfyldelse
- Listen af mennesker, jeg har skuffet, såret og gjort fortræd er lang! Mit livslange misbrug af substanser, som er en yderst destruktiv overlevelsesmekanisme, man udvikler meget tidligt i sit liv, har blandt andet frarøvet mig muligheden for et lykkeligt og normalt familieliv med min elskede datter og hendes mor, og det begræder jeg hver eneste dag, fra vores brud til den dag jeg dør, skriver Jokeren blandt andet i opslaget og henviser til moderen til hans datter, Chili Tallulah, ekskæresten Kamilla Bryndum.
- Mit liv er dedikeret til at gøre bod for det svigt ved at være og forblive den jeg rigtigt ER, ikke Jokeren, ikke en stenmaske på bunden af en vodkaflaske, fortsætter rapperen.
LÆS OGSÅ: Drama under optagelser: Store ændringer i 'Over Atlanten'
Selv i sit nuværende forhold med Laura Hauerberg har der været prøvelser af samme skuffe, fortæller han desuden.
- Men måske fordi vi begge er ældre og klogere nu, så lykkedes det HENDE at finde VEJEN; en ulovlig kur mod en ulovlig sygdom, og det har reddet, ikke bare mit liv, men alle omkring mig liv, skriver han.
Den ulovlige vej, Jokeren henviser til, er brugen af terapi assisteret af psykedelisk medicin, som han er stor fortaler for skal legaliseres.
LÆS OGSÅ: Se billederne: Realitystjerner i voldsomt overfald