Szhirley om Jokerens misbrug: Jeg troede, han ville dø
Forholdet til Jokeren bød på både op- og nedture.
Det var en forelskelse af den stormende slags, der ramte sangerinden Szhirley og rapperen Jesper 'Jokeren' Dahl, da de fandt sammen, mens de var i musikgruppen Den Gale Pose.
I deres parforhold udviklede stormen sig dog til et gedigent uvejr, da karrieren tog fart.
Særligt var det Jokeren, der havde svært ved at at rumme den enorme popularitet, der strømmede ind over gruppen - og særligt ham - på et splitsekund.
Det fortæller Szhirley i 24syv-podcasten '112 for knuste hjerter'.
- Så det blev ret voldsomt på mange punkter for ham. På det tidspunkt blev han meget påvirket af, hvad folk måtte mene om ham, og hvad de ligesom sagde. Jeg tror også, han følte, han skulle leve op til at være en eller anden form for stoddertype, når nu han var rapper. Der var så mange ting, der foregik inde i ham, som han gik og dealede med, som andre mennesker ikke kunne se, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Se billederne: Realitystjerner i voldsomt overfald
Selvom han, ifølge Szhirley, ikke var bleg for at snakke om de svære ting, bar hverdagen altså langt mere præg af fest og farver end følelser og fortvivlelse.
Efter koncerterne oplevede gruppen ofte at få besøg af en masse backstage, der tilbød euforiserende stoffer til højre og venstre - den ene mere skummel end den anden, men det stoppede ikke Jokeren fra at tage imod.
Udviklede et misbrug
- En streg bliver til to streger, bliver til tusind streger og bliver til et misbrug. Og pludselig har du også brug for at tage en streg tirsdag formiddag, når du sidder og drikker din formiddagskaffe og tænker: ”Livet er også noget lort, jeg føler mig lidt deprimeret. Hvordan kan jeg hurtigst komme hen til den følelse af, at jeg er noget værd, og livet ikke er så skidt endda?” Lige tage en streg, fortæller Szhirley.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Mie og Mia havde hemmelig aftale i 'Kærlighed hvor kragerne vender'
Misbruget tog ved i en sådan grad, at der ifølge Szhirley ikke var mange dage, han ikke var påvirket af kokain.
- Det var forfærdeligt, fordi jeg kender ham jo så godt, og jeg vidste jo godt, at han prøvede på at flygte fra noget. Han flygtede fra sig selv og alle, der ville have noget af ham. Han følte, han hele tiden skulle præstere. Han havde jo en kæmpe lyst til ikke at tage stoffer, men han kunne heller ikke lade være, fordi det blev til en ond cirkel, fordi han hele tiden følte, han ikke var god nok. Hvis han bare lige tog en lille streg, så kom han i bedre humør og han fik mere energi og kunne være på i længere tid, fortæller hun.
Kom ikke hjem
I takt med, at misbruget tiltog, blev festerne selvsagt også både vildere og længere.
Når Szhirley normalvis ville gå hjem i seng i de sene nattetimer lørdag, skulle hun ikke regne med at se sin udkårne før mandag op ad formiddagen, hvis da ikke eftermiddagen.
- Så havde han været vågen i op mod tre dage, hvor han overhovedet ikke havde sovet, og hvor han ikke havde spist noget. Og det eneste væske, han havde drukket, var vodka og gin. Plus, han så havde sniffet sin hjerne væk og kun hængt ud med mere og mere skumle typer, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Christian Degn jubler: Drømmen er gået i opfyldelse
Selvom forholdet var blevet til grundet den enorme kærlighed, parret havde til hinanden, var Szhirley godt klar over, at det ikke gik i længden. Hun håbede, kærligheden kunne hele ham og overvinde alt og blev ved med at give det atter en chance. For hvad ville der ikke ske, hvis hun forlod ham?
- Jeg troede, han ville dø. Jeg var bange. Der var mange måneder, hvor jeg tænkte: "Jeg kan virkelig ikke mere", men hvor jeg samtidigt tænkte: "Hvis jeg går fra ham, så dræber han sig selv, han sniffer sig selv ihjel, og jeg kan ikke være hende, der tog hans liv", fortæller Szhirley og understreger, at hun elskede - og stadig elsker - Jokeren dybt og inderligt, men at hun til sidst indså, at hun måtte vælge sig selv.
LÆS OGSÅ: Afslører nye detaljer om hemmeligt pigenavn