Johnny Hansen har lært at passe bedre på sig selv: Reddet af Gitte
Johnny Hansens hustru har fået ham på bedre tanker efter et par hårde år.
Efter et par hårde år har Johnny Hansen taget en stor beslutning og lagt sit liv helt om.
Nu passer han på sig selv og prioriterer familien.
LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus åbner op om depression
Under nedlukningerne ramte den 47-årige Kandissanger bunden og var ved at udvikle en depression, fordi han i knap halvandet år ikke kunne komme ud at spille for sit elskede publikum.
Samtidig medvirkede han i TV 2-programmet 'Fastfood eksperimentet', hvor han efter grundige lægeundersøgelser fik at vide, hvor farlig hans livstil var. Efter et langt liv på landevejene med fastfood fra tankstationerne var han røget op på 120 kilo og havde forhøjet blodtryk og prædiabetes, der er et forstadie til type 2-diabetes.
LÆS OGSÅ: Slået på målstregen: Sådan går det i dag
I samme periode medvirkede han i Viaplays 'Fangerne på Fortet', hvor han fik revet et korsbånd i knæet over. Men først i januar – et år efter programmerne blev sendt – fandt Johnny endelig motivationen til at gøre noget for sig selv.
Søvnapnø
Han kom i behandling for den søvnapnø, han fik konstateret i 'Fastfood eksperiementet', og så vendte energien tilbage.
– Jeg troede, min træthed skyldtes den skiftende døgnrytme, man har i min branche. Så er man på landevejen og har nogle lange spilledage, og så har man fri et par dage med familien. Men det skyldtes altså søvnapnø, sagde han til Billed-Bladet, og kaldte forandringen som at ”få et nyt liv”.
LÆS OGSÅ: SE DEM HER: De fire nye mænd i ’Kærlighed hvor kragerne vender’
Siden har han tabt 13 kg, og han vil gerne tabe syv mere.
– Det er sådan set ikke en kur. Jeg har bare ændret min livsstil. Tidligere købte jeg ofte en stor pose bland-selv-slik, som jeg guffede i mig. Det er slut nu. Gryderne bærer vi ikke længere ind til bordet. Nu nøjes jeg med en enkelt portion, og det er nok. Jeg har også skåret kraftigt ned på mit forbrug af øl og vin. Jeg kan godt tage et enkelt glas engang imellem, det skal der være plads til, sagde han forleden til Se og Hør og fortalte også, at han er begyndt at gå lange ture – og løbe en del af vejen, hvilket han ikke har kunnet længe.
LÆS OGSÅ: Kardashian-klanen i chok: Jeg skal være med i ‘Bachelorette’
Gittes fortjeneste
I hans kommende bog, 'Med kærlighed fra mig', lægger han ikke skjul på, at det er hustruen, der har fået ham på bedre tanker, og ikke mindst ønsket om at få mange gode år med familien.
LÆS OGSÅ: Dansk kendis afslører graviditet: Ikke planlagt
– Han fortæller om kærligheden til sin hustru, Gitte, hende, der har lært ham at sætte ord på sine følelser og at passe bedre på sig selv. Om kærligheden til børn og børnebørn og om at finde tid med dem i erkendelsen af, at der sikkert ikke er al den tid efter karrieren, som han i mange år har troet, står der i en foromtale af bogen, der udkommer i starten af oktober.
LÆS OGSÅ: WHAT: Ny 'Bachelor'-sæson med vildt twist
At karrieren ikke længere er det vigtigste, indrømmede han også i et afsnit af Viaplays 'Linse på tur'.
– Jeg tænker at drosle ned på et niveau – ikke et hyggeniveau – men et, hvor min krop og min alder kan være med til det. Det er nok lige om hjørnet. Jeg tror da, at vi står midt i anden halvleg med bandet.
LÆS OGSÅ: Ham har Gitte Nielsen og dronning Margrethe til fælles