Jens Werner før sit comeback: Jeg har kun set to programmer
Den 59-årige danselegende vender tilbage som gæstedommer.
Efter Jens Werner i foråret fortalte, at han var blevet ramt af kræft, besluttede han efter 19 sæsoner at stoppe som dommer i 'Vild med dans'.
Artiklen fortsætter under videoen af Jens Werners datter, Isabella, der er med i aften for at støtte sin far.
LÆS OGSÅ: LIVE: Følg det store jubilæumsshow her
Afskeden sker i form af to tjanser som gæstedommer - i aftenens show og til finalen i november.
- Jeg har tænkt på den her aften hele ugen, og jeg har tænkt over, hvordan jeg gør det så godt som muligt. Hvis jeg sammenlagt får seks minutters taletid, så skal jeg gøre det ordentligt. Jeg skal være på toppen, så alle bliver underholdt, siger Jens Werner til tv2.dk forud for aftenens program.
Her tager han sin vante plads, der de sidste fem uger er gået på skift blandt tidligere værter, dansere og vindere.
- Jeg vil gerne komme ind som det friske pust og sige det, jeg mener. Det bliver i en glad og positiv tone, det er klart, men jeg vil gerne være hudløst ærlig. Det er opgaven for en gæstedommer, forklarer Jens Werner, der kun har set to af programmerne.
LÆS OGSÅ: Özlem Cekic overrasket: Får svinere i indbakken