Jan Linnebjerg deler glædelig nyhed
Den 3. juli ankom et nyt medlem af Linnebjerg-familien, og derved er skuespilleren blevet morfar til sit første barnebarn.
I januar havde Jan Linnebjerg sin 31-årige datter, Clara, med til Reality Awards, hvor han skulle overrække en pris. Her afslørede de to, at hun var gravid, og under hendes sorte kjole kunne man da også ane, at hendes mave var en lille smule struttende.
LÆS OGSÅ: Karen Mukupa åbner op om tragedie: Jeg var tæt på at stoppe
Her, lidt over et halvt år efter, er der godt nyt.
- Jeg er blevet morfar. Det blev jeg forrige mandag, lyder det fra skuespilleren, da HER&NU møder ham i operaen, inden det ringer ind til forestillingen 'NATASJA'.
Med titlen som morfar følger et ansvar, og Jan Linnebjerg gør da også alt for at hjælpe til.
- Jeg har blandt andet pisket rundt og lavet mad til dem, inden jeg kom her i dag.
Datteren Clara og barnebarnet bor i indre København, mens skuespilleren holder til i Vanløse, så mon ikke, at familien får en masse glæde af hinanden.