Afbrød ferie pludseligt: Derfor tog hun hjem
Tv-kendissen valgte at afbryde sin ferie, da forholdene ikke levede op til forventningerne.
For de fleste lyder tre uger på den Indonesiske ferieø Bali som en ren luksusferie, men det blev det ikke helt for den veldrejede realitystjerne Christel Trubka.
Selvom hun var omgivet af hvidt sand, turkisblåt hav og palmetræer, manglede der nemlig én ting.
- Jeg var så uheldig. Jeg var der 11 dage, og ud af dem skinnede solen to-tre dage. Det meste af tiden styrtede regnen bare ned i stænger, selvom der ikke er regnsæson på Bali.
LÆS OGSÅ: Anklaget for dyremishandling: Nu svarer Christel igen
Den massive nedbør gjorde, at realitystjernen valgte at pakke kufferten og forlade øen.
- Jeg blev nærmest mere bleg af at være dernede, lyder det.
På jagt efter solen
Christel tog et fly tilbage til Danmark, men hun nåede ikke engang at pakke ud, før hun stod i lufthavnen igen.
- Jeg bestilte en rejse til Grækenland i stedet, forklarer Christel, som på nuværende tidspunkt befinder sig på feriedestinationen i middelhavet.
- Min mor passer mine hunde i tre uger, mens jeg holder sommerferie, så skal jo udnyttes, forklarer hun.
Herunder ses et billede fra en af Christels få solskinsdage på den indonesiske ø.