Jan Hellesøe afslører nyt om 'I hjernen på stjernen'
Den psykologiske manipulator Jan Hellesøe er igen i år på Smukfest - og her fortæller han blandt andet om den nye sæson af 'Hjernen på stjernen'.
Smukfest 2024 buldrer derudaf, og igen i år vrimler det med kendisser i Skanderborgs bøgeskov. En der, som så mange gange før, har en finger med i spillet, er Jan Hellesøe. Han fortæller til HER&NU, at det han er kommet fast på Smukfest i 13-14 år. Og han er da også klar med en magisk optræden til dette års Smukfest.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Caroline sammen med Jackie i nyt program
- Denne gang skal jeg lave otte minutter sammen med Rune Klan. Og så har jeg sådan en installations-kunst-kugle, hvor man kan sætte sig ind i. Så lukker kuglen ned, og så skal man trykke på en knap, og så bliver man hypnotiseret af min stemme, fortæller 42-årige Jan.
Hvis man nu ikke er på Smukfest, og derfor ikke kan få glæde af installationkunst-kuglen - så kan man heldigvis opleve Jans tricks og løjer i næste sæson af 'I hjernen på stjernen'. Og her er alle deltagere nu fundet til dette program.
LÆS OGSÅ: Dolken røber tv-løn: Det er åndssvagt
- Vi har virkelig fundet nogle vanvittigt gode folk. Det er hårdt, men også spændende at lave, fastslår Jan.
Hvilke stjerner, Jan skal i hjernen på i næste sæson, vil han dog ikke røbe endnu.