Inger Støjberg og Søren Papes nye tradition: Gløggelig jul
Inger Støjberg og Søren Pape er mere end blot kollegaer.
Duften af varm rødvinsgløgg breder sig i den konservative partiformand, Søren Pape Poulsens, lejlighed i Viborg. I køkkenet blandes duften snart med de nybagte æbleskiver, som Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, tryller frem i sin bedstemors æbleskivepande.
LÆS OGSÅ: Claus Elmings tragedie: Fandt sin mor på gulvet
Søren og Inger er ikke bare politiske kollegaer, men også private venner.
– Vi har ikke tidligere haft juletraditioner sammen, men den starter i dag, og det er hyggeligt, siger Søren Pape Poulsen, 51, og hælder gløgg op.
LÆS OGSÅ: Christiane åbner op: Sådan kom hendes mor på plejehjem
– Vi har kendt hinanden lidt fra Jylland, mens Søren var borgmester i Viborg, og så lærte vi hinanden rigtigt godt at kende, da vi kom i regering sammen. Vi lavede blandt andet ting sammen i valgkampene i 2014 og i 2019, fortæller Inger Støjberg, 50, mens de lune æbleskiver kommer på bordet.
LÆS OGSÅ: Ny stjernespiller: Datter af kendt håndboldspiller
– Inger er jo god til at arrangere ting og til at invitere. Det må jeg sige. Det er jeg ikke så god til. I det liv, jeg lever, er jeg ikke så god til at lave arrangementer. Jeg har et årligt arrangement, som er min faste julefrokost med nogle politiske venner midt i december, afslører Søren.
– Det er samme dag, jeg har julefrokost med alle naboerne på vejen i Hadsund, hvor vi er iført ens rensdyrsweaters. Som mændene siger, så er det lidt trist, at gevirerne hænger mere og mere på damerne fra år til år, siger Inger grinende.
LÆS OGSÅ: SIDSTE NYT: Kronprinsesse Mary er rejst hjem til Australien
Søren skal holde juleaften for sine forældre i Viborg med en afstikker til domkirken på den anden side af vejen. Inger står også for julen i år.
– Jeg skal have hele familien i Hadsund i år. Det bliver min mor, min bror og min søster med hendes familie, så vi bliver syv. Jeg skal nok lave det meste af maden, men jeg håber, at min mor igen i år vil lave forretten, som er hønsekødsuppe fra bunden med hjemmelavede mel- og kødboller. Og så får vi gås med det traditionelle tilbehør, siger Inger og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Kendte kvinder sammen i nyt DR-program
– Vi plejer at gå i kirke juleaften, når vi holder jul hos min mor, men nu må vi se, hvordan det bliver i år. Min mor har aldrig været i kirke juleaften, for hun plejer jo at stå i køkkenet og lave maden på det tidspunkt.
Begge de jyske politikere har en lejlighed i København, da den daglige arbejdsplads for dem er på Christiansborg.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-Maria afslører endnu en stor nyhed
– Jeg pynter ikke op i min lille lejlighed i København, men jeg pynter op på mit kontor. Jeg har nogle ophæng til vinduerne, og så laver jeg et mini-nisselandskab og en juledekoration, siger Søren.
– Jeg har en fransk altan på min lejlighed i København, hvor jeg sætter et lille juletræ ud. Det er det. På kontoret er det også lidt sløjt med julepynt, det må jeg se, om jeg kan få gjort noget ved i år.
Ingers æbleskiver
5 dl mel, 1/2 tsk salt, 2 tsk sukker, 1 tsk kardemomme, 1 tsk natron, 3 æg delt i hvider og blommer, 4 dl kærnemælk, smør til stegning.
Alle tørre ingredienser blandes. Æggeblommer og kærnemælk piskes sammen og røres i.
Dejen hviler en halv time. Æggehviderne piskes stive og vendes i dejen, som hældes i en kande.
Steges i en æbleskivepande
i smør.
LÆS OGSÅ: Mark Worsten afslører: Har datet anden 'Gift ved første blik'-deltager