Iben Hjejle vinder historisk pris
Dommen over de kønsneutrale priser var helt klar fra Iben Hjejles side.
Det var en historisk aften, da årets Reumert løb af stablen i Odeon i Odense. For første gang nogensinde blev Årets Hovedrolle, Årets Birolle, Årets Samspil og Årets Solopræstation uddelt. Til gengæld var det slut med priser som Mandlige og Kvindelige Hovedrolle.
LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: Afvist af Andreas H
Årets Reumert var nemlig kønsneutral, og det var der delte meninger om på den røde løber, men for Iben Hjejle, som vandt prisen for Årets Hovedrolle, er der ingen slinger i valsen, når det kommer til kønsneutralitet.
- Jeg synes, det er genialt, og jeg synes, det er en skide god idé. For hvad med alle dem, der falder ned midt imellem noget, som er mand eller kvinde, eller hvordan man definerer det, lød det fra Iben Hjejle efter showet, og hun tilføjede:
LÆS OGSÅ: Cecilie Lassen afslører ny kæreste
- Så jeg synes, det har været alt for længe undervejs. Jeg synes, det er en rigtig god idé - en hovedrolle er en hovedrolle uagtet køn.
Hun mener desuden, at det ville klæde de andre prisuddelinger at følge trop. Arrangørerne af Robert prisen har tidligere meldt ud, at de ikke kommer til at lave kønsneutrale priser.
Iben Hjejle: Derfor bliver jeg rørt
På scenen havde Iben Hjejle svært ved at holde tårerne tilbage, da hun modtog sin pris, hvilket resulterede i en meget hurtig talestrøm. Det var da heller ikke uden grund, at hun blev så rørt.
LÆS OGSÅ: Se billedet: Philine støtter kæresten under EM
- Det betyder virkelig virkelig meget. Teater har altid stået mit hjerte meget nært, så det her med at vinde den helt tunge pris, det er kæmpe stort - kæmpe kæmpe stort, fastslog hun efter showet og tilføjede:
LÆS OGSÅ: Dan Andersen: Søgte hjælp for datterens skyld
- Jeg er også nødt til at sige, at det er simpelthen sådan et stort stykke ensemble arbejde, og nogle af mine kammerater var der heldigvis i aften, og jeg tror også, det var derfor, jeg blev så rørt. Den forestilling involverede 11 mennesker, og alle var lydhøre og fine og åbne og nysgerrige. Jeg er så taknemmelig for den oplevelse.