Holdt forholdet hemmeligt i halvandet år: Nu forklarer de
Nu kan Peter Birch endelig vise sin udkårne frem.
Tilbage i maj kunne Peter Birch, der er bedre kendt som Ulven Peter fra 'Paradise Hotel's storhedstid, overfor Realityportalen afsløre, at han havde fundet sig en sød kæreste.
LÆS OGSÅ: Marianne Eihilt jubler: Jeg skal giftes
Her lød det dog, at realitystjernens udkårne ønskede at være privat - men nu er der altså kommet andre boller på suppen.
I podcasten 'Realityklubben' medvirker parret, som har været sammen i halvandet år, og her løftes sløret for, hvem Ulven har kastet sin kærlighed på. Hun er nemlig ikke helt ukendt.
28-årige Frederikke Skjold deltog i TV 2 Zulu-programmet 'Roomies - London Calling', der blev sendt i 2020, og det er også derfor, hun - indtil nu - ikke har ønsket at være offentlig omkring forholdet.
- Nogle gange er det bare rart at værne om sit privatliv. Jeg synes, folk har travlt for tiden - hvis man ikke poster hinanden i en uge, så tror folk, man er gået fra hinanden. Det er lidt af den grund, jeg gerne ville tage det stille og roligt, fortæller hun til Realityportalen og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Stefan fra 'Stor mand': Sådan har han det nu
- Det er jo også på baggrund af, at vi begge har lavet tv før. Og jeg har haft en hård tur før, og vil rigtig gerne undgå det igen.
Det er ikke kun, når det kommer til pressen, at parret har måttet gå stille med dørene - også, når de har været ude i bybilledet har de lagt låg på den stormende forelskelse og eksempelvis undgået at gå hånd i hånd.
LÆS OGSÅ: Træt af hemmeligt forhold: Sy Lee sætter sidste frist
- Det har vi passet på med. Jeg har været lidt påpasselig med det, faktisk. For jeg orkede ikke, at der blev skrevet alt muligt om det, fortæller Peter og udbryder:
- Men det laver vi om på fra i dag!
LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-stjerne alvorligt syg
For ham har det også været en positiv ting, at forholdet er gået under radaren i en god rum tid.
- Jeg har prøvet at være i forhold, hvor Instagram og medierne har fyldt alt for meget, og lige nu fylder Frederikke meget, og det synes jeg er rigtig rart, fortæller Peter.