Her har du set Saba fra 'Melodi Grand Prix' før
Hun har erfaring fra både scenen og skærmen.
26-årige Saba Lykke Oehlenschlæger indtager lørdag en af Danmarks mest ikoniske musikscener, når hun forsøger at imponere danskerne med sangen 'Sand' i håbet om at repræsentere Danmark ved 'Eurovision Song Contest' i maj.
LÆS OGSÅ: WOW: Dronning Mary slår Medina og Blachman
Men det er ikke første gang, at kameraerne vender sig mod stjernen. Hun har nemlig tidligere været med i DR-dokumentaren 'Min sindssyge tvilling' sammen med sin søster Andrea Lykke Oehlenschlæger.
I programmet fra 2019 rejste de enæggede tvillinger til Etiopien for at lede efter deres biologiske ophav. Da de var små, blev de efterladt som hittebørn, og otte måneder gamle blev de adopteret af et ægtepar fra Ringkøbing. I programmet fortalte Saba også ærligt omkring sin kamp med en bipolar lidelse.
Derudover har Saba også erfaring med at stå midt i rampelyset på en scene. Hendes identiske tvilling, Andrea, der er kendt fra både 'Vild med dans' og diverse musicals, måtte i februar 2023 give afkald på sin rolle i musicalen 'Hair', da hun blev gravid.
LÆS OGSÅ: Ulykkelige Sy Lee: Jeg er blevet misbrugt
Derfor trådte Saba i ren tvillingestil til i sin søsters sted, til trods for at hun dengang aldrig havde stået på en scene eller sunget i en mikrofon før.
Saba har tydeligvis fået smag for at bevæge sig foran et publikum, for nu er hun altså aktuel på en af Danmarks største musikscener i 'Dansk Melodi Grand Prix'.
LÆS OGSÅ: Ferie endte i mareridt: Sebastian Jessens søn i slem skiulykke