Har særlig ting tilfælles: Mød 'Nybyggerne'-parrene her
Der er ikke længe til TV 2 atter blænder op for en ny sæson - her kan du lære deltagerne bedre at kende.
TV 2's populære byggeprogram 'Nybyggerne' er klar med endnu en sæson.
Premieren bliver at finde allerede 21. september på TV 2 Play, men er man mere til flow-tv, må man væbne sig med tålmod og sidde klar foran fjerneren 28. september.
LÆS OGSÅ: Bremset af TV 2: 'Landmand'-Gustav havde nøgne planer
Vanen tro skal fire par forvandle et råhus til deres ultimative drømmehjem, der denne gang er lokaliseret i Skibby nær Hornsherred, i løbet af programmerne.
Herunder kan du lære de fire par lidt bedre at kende, før 'Nybyggerne' går i luften.
Gult hus
I det gule hus skal 31-årige Camilla og Mads, der også er 31, flytte ind. De har deres daglige gang i København, men er oprindeligt fra Jylland. Ingen af dem kan prale af den store håndværksmæssige erfaring, men de besidder dog en vigtig ting: troen på sig selv.
LÆS OGSÅ: 'Grænseløst forelsket'-par er blevet forældre
Parret drømmer om et fælles, farverigt hjem, hvor der skal være plads til, at kreativiteten kan udfolde sig, lige så vel som musikken. Derudover drømmer de om at stifte familie i fremtiden.
Rødt hus
Beboerne i det røde hus bliver Nibras på 28 og 36-årige Obaid, der kommer fra Fyn men i dag bor i hovedstaden.
Parret vil skabe en stil, de selv har navngivet 'scandi-oriental', ved at bringe både deres mellemøstlige baggrund samt masser af dansk design ind i hjemmet.
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson afslører barn: Den største velsignelse
Grønt hus
Ægteparret Isabella og Naphtali, der er henholdvis 30 og 36 år, har førstnævnte den kreative kasket på, mens sidstnævnte betegnes som byggemesteren.
LÆS OGSÅ: Karsten fik hjælp i 'Luksusfælden': Sådan går det i dag
De bor nu i en lejlighed i Sydhavnen i København og har desuden et kolonihavehus, men håber at skabe et drømmehjem i grønt hus, hvor mantraet lyder: 'Ingen hvide vægge og lofter'.
Blåt hus
Winta og Albert, der begge er 29, bliver beboerne i det blå hus. De bor - ligesom alle ovenstående par - i København, men drømmer om mere plads.
Mens Albert har en forkærlighed for at arbejde med træ, ynder Winta at gå i det kreative hjørne. Sammen drømmer de om et hjem fyldt med farver, mønstrede tekstiler og naturlige materialer. Derudover vil parret lægge vægt på at få genbrug ind i hjemmet.
LÆS OGSÅ: Efter lang kamp: Her er Amalies nye liv