Forsøgte i seks år: Endelig sagde Jacob ja til ‘Landmand søger kærlighed’
Jacob Pedersen er forsøgt castet i flere år, men nu er han klar.
Jacob Pedersen på 26 år fra Holbæk er en af de nye deltagere i 'Landmand søger kærlighed'. Jacobs venner har længe forsøgt at få ham med i programmet, og der skulle gå seks år, før det lykkedes.
- Jeg har nogle kammerater, der har tilmeldt mig, siden vi gik på Landbrugsskolen. Men det gad jeg sgu ikke, jeg synes også, jeg var for ung, dengang de startede med at tilmelde mig, fortæller Jacob til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Ny vært på 'Vild med dans': Her er hendes kendte mand
Artiklen fortsætter under videoen.
Dengang var Jacob blot 20 år.
- Sådan gjorde de flere år, og jeg blev også kontaktet af casterne, men i år tilmeldte jeg mig selv, forklarer Jacob.
Ifølge Jacob er han nu klar på at finde kærligheden.
- Nu er det ved at være tid. Når man kan se alle ens kammerater med kærester - jeg har lige været til bryllup, og jeg har et godt vennepar, der lige har fået barn. Jeg føler mig ikke udenfor, men jeg kan mærke, der mangler et eller andet.
LÆS OGSÅ: Populært DR-program vender tilbage
Jacob har aldrig set en hel sæson af 'Landmand søger kærlighed', men han håber alligevel, at datingformatet passer godt til ham, og at han har held med at finde den kærlighed, det ikke er lykkedes ham at finde førhen.
Følg Jacobs kamp for kærligheden hver tirsdag kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY.
LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard: Jeg bliver behandlet som en kriminel