Erik Brandt flytter i plejebolig
Modemanden er lettet over at gå fra sin syv værelses herskabsvilla til en to værelses plejebolig.
Efter 10 år i sin 350 kvadratmeter store herskabslejlighed på Indre By-gaden Esplanaden, flytter den 77-årige modemand Erik Brandt nu i en toværelses plejebolig i plejecenteret Rygårdscentret i Hellerup. Det skriver SE&HØR.
- Det minder om en plejebolig. Jeg flytter en af dagene, og det er jeg glad for. Lejligheden på Esplanaden er for stor, fortæller Erik Brandt til mediet.
LÆS OGSÅ: Harry og Meghan bekræfter: Endeligt farvel til kongehuset
Enkemanden til modeskaberen Margit Brand flytter altså fra det pulserende indre København til naturskønne Hellerup, hvor han for fremtiden har sine egne 52 kvadratmeter og mulighed for hjemmehjælp.
Erik Brandt, der sidste år blev afhængig af en kørestol efter komplikationer med en brækket fod, har dog allerede sin personlige assistent Sara, der hjælper med dagens praktiske gøremål. Derudover har han også haft personlige trænere til at hjælpe sig med genoptræningen. Og bestemt ikke mindst har han døtrene Emilie og Julie, der gladeligt og ofte ser til deres far.