Hårdt ramt af demenssygdommen Alzheimers flyttede Svenn Skipper for ni måneder siden ind på plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Det bekræfter hans søster.
- Han bliver passet af et professionelt og varmt personale, som han er glad for. Han bliver desværre gradvist dårligere på grund af Alzheimers, siger hun til HER&NU.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Stine & Niels holder nytårstale
Efter 27 års ægteskab blev den 73-årige musiker i 2011 skilt fra Ghita Nørby, 85, men de fandt sammen igen ad flere omgange, inden de i 2018 gik endelig fra hinanden. I en ny samtalebog med Ulla Terkelsen fortæller skuespilleren, hvordan den grusomme sygdom ødelagde deres forhold.
- Jeg anede ikke, at han var syg, før meget sent i vores liv sammen. Vi blev skilt i 2011, prøvede igen som kærester et par år senere, inden vi måtte give op. Han har Alzheimers. Det udviklede sig langsomt, han havde været syg i årevis, og først til allersidst fandt hans sygdom en vej, der gjorde den tydelig. Det er en indviklet sorg, for længes jeg efter ham? Nej, det gør jeg ikke, for jeg har ikke noget at længes efter, han er ikke død, men væk, siger Nørby i bogen, ”Den eneste gyldige grund til ikke at møde op er, at du er død”.
LÆS OGSGÅ: Dronning Ingrid hængt ud som kleptoman
Mange svære år
Efter en lang række episoder med besynderlig opførsel fik hun til sidst et møde i stand på Rigshospitalets hukommelsesklinik. Og Svenn tog med i den tro, at det var for at støtte Ghita. Men da mødet med lægen gik i gang, rejste hun sig og gik, mens Svenn blev siddende. Og så fik han sin diagnose. I bogen reflekterer hun meget over sygdommen og kalder det en af sine livssorger, at Svenn blev ramt.
- De fleste af mine venner har svært ved at kapere, at jeg er ked af det, for de oplevede, at Svenn i den sidste tid ikke var så sød. Men min sandhed er min sandhed. Det er den mærkelige sygdom, vil jeg sige, der så gennemgribende laver et menneske om. Det er ikke en blindtarmsbetændelse, vel? Alzheimers rammer personligheden, de karaktertræk, det menneske i forvejen har, bliver enten forstærket eller helt udvisket, og hvert menneske reagerer forskelligt. Det er derfor, den sygdom er svær at diagnosticere, svær at nærme sig og svær at tale om. Jeg gør, hvad jeg kan, fordi jeg synes, det er vigtigt at tale om tingene, også de svære, siger Ghita Nørby i bogen.
LÆS OGSÅ: Første arbejdsdag efter Christians corona: Mary lyste op
I bogen taler Ulla Terkelsen og Ghita Nørby blandt andet om kærlighed, døden, børn og det at blive ældre. Her er de i Ghita Nørbys have (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
- Men elsker man et menneske mindre, fordi det menneske er sygt?, spørger Ulla Terkelsen.
- Det tror jeg ikke i al almindelighed, men i vores tilfælde var skilsmissen allerede en realitet, og rædslerne havde været der længe, så jeg vil ikke sige, at det til sidst var et dybt elsket menneske, jeg så forsvinde, fortæller Ghita, der har besøgt sin eksmand på plejehjemmet.
- Nu er han endelig blevet anbragt på et hjem, og for nylig besøgte jeg ham for at binde en sløjfe på det hele, og jeg vil ikke påstå, at det var rart, men nu ved jeg i hvert fald, at han er placeret et sted, hvor de er søde ved ham, og hvor han har det godt... Og så kan jeg gå videre herfra, slutter hun.
LÆS OGSÅ: TEST: Kan du kende forskel på disse kendisser?
LÆS OGSÅ: Sofie Linde gør grin med Blachman på Instagram