Efter hård kommentar: Thea Blomsterberg var tæt på at stoppe karrieren
For tre år siden var Thea tæt på at stoppe, i dag svømmer hun til OL.
For tre år siden stod det ikke skrevet i stjernerne, at Thea Blomsterberg skulle nå drømmen om et OL.
LÆS OGSÅ: Viktor Axelsen med i kendt tegneserie
Artiklen fortsætter under videoen.
Da Thea Til EM i 2018 kun var 0,5 sekunder fra OL-kravtiden til Tokyo, begyndte hun selv at tro på det, men det hjalp ikke, at den dengang 19-årige svømmer efterfølgende mødte skepsis fra en fra svømmemiljøet.
- Jeg fik at vide, at vedkommende ikke kunne se, hvordan jeg nogensinde skulle kunne komme tilbage igen på det niveau, jeg har været på, siger Thea til TV 2 FYN.
Thea Blomsterberg ramte dengang muren og havde brug for en pause, så hun bare kunne være en normal ung, men pausen blev vendt til hendes styrke, og hun fandt energien til at kæmpe sig tilbage, og i år er hun med til OL i Paris som en af blot fem danske svømmere på distancerne 200 meter brystsvømning og 4 x 100 meter medley holdkap.
- Sikken rejse. Det er surrealistisk at tænke på, at jeg for knap tre år siden var tæt på at stoppe min karriere på grund af en åndssvag kommentar. Hvor er jeg glad for, jeg formåede at vende den til motivation og bevise overfor mig selv, at jeg kan alt det, jeg sætter mig for, skriver Thea i et opslag på Instagram.
LÆS OGSÅ: Louise Burgaard overtager hus under OL
Thea deler et godt råd til andre, der som hende tvivlede på drømmen.
- Ingen skal sætte begrænsninger for os på vores vegne. Drøm stort, også selvom det måske ser sort ud lige nu. Det bliver bedre, hvis du vil have, det skal det.
Thea roser sit team for støtten.
- Tak for at have samlet mig op, når tingene har set allermørkest ud; trænere, eksperter, familie, kæreste og venner. Og tusind tak for al den overvældende kærlighed og opbakning, som jeg har modtaget, skriver Thea.
LÆS OGSÅ: Nik & Jay til OL i Paris: Jeg drømte om det som barn