Det vidste du ikke om Stephania Potalivo
Den 37-årige skuespiller og tv-vært har fra en tidlig alder sneget sig ind i danskernes stuer.
Skuespiller og tv-vært Stephania Potalivo blev for første gang vist på det store lærred som niårig. Her hittede hun i den danske science-fictionfilm ’Farligt Venskab’.
Som 10-årig vandt hun den canadiske filmpris ’Bedste kvindelige hovedrolle’ for sin rolle i den danske børnefilm ’Forbudt for børn’.
LÆS OGSÅ: Lie Kaas vil ikke huskes: Det virker desperat
Hvis det ikke ringer en klokke, så har du måske set hende i børnefilmen ’Mirakel’ fra 2000, hvor hun spillede Karen-Lise, som den 12-årige Dennis P. var smaskforelsket i.
I 2012 slog Stephania Potalivo, der er uddannet fra Det Danske Filmskuespiller Akademi, for alvor igennem som voksenskuespiller i den danske comedy-serie ’SJIT Happens’. Her spillede hun den scoreglade Mads’ (Jonathan Harboe, red.) 'røvlækre' lillesøster, Ane.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche i kæmpe brøler: Falske 5-stjernede anmeldelser
Foruden at kunne skrive filmtitler som ’Klassefesten 3’, ’Jagtsæson’ og ’Alle for fire’ på sit CV, kan den 37-årige italiener også skrive tv-vært. Stephania har nemlig været medvært på både børnenes MGP og DR1s gameshow ’Alle mod 1’.
Nu er Stephania Potalivo aktuel med en ny programserie på DR1, ’Hvordan bliver jeg gravid?’, hvor skuespilleren ser på danskernes muligheder for at få børn. Samtidig får seerne også et kig bag om kulissen, når hun åbner op for sin egen fertilitetsbehandling.
LÆS OGSÅ: Smaskforelsket 'Toppen af poppen'-stjerne: Jeg er uovervindelig
’Hvordan bliver jeg gravid?’ kan streames nu på DRTV, eller på DR1 hver tirsdag klokken 20:30.