Dennis står fast: Jeg har sagt sandheden
Efter syv vidner har været forbi vidneskranken, reagerer Dennis Knudsen nu på den første dag af retssagen.
Første retsdag er nu overstået i sagen, hvor Dennis Knudsen er tiltalt to tilfælde af hærværk samt vold og vanvidskørsel, efter han tilbage i juli gik amok ved færgeovergangen ved Molslinjen, fordi han kom for sent og blev nægtet adgang til den sidste færge.
LÆS OGSÅ: Følg sagen live: Dennis Knudsen for retten
Han erkender sig skyldig tre af de forhold, han er tiltalt for, herunder hærværk og at have overtrådt færdselsloven.
Dennis Knudsen nægter sig dog skyldig i vold, mens han erkender sig delvist skyldig i det sidste forhold.
HER&NU/Realityportalen mødte kendisfrisøren ude foran retsbygningen, kort efter retten var hævet for i dag, hvor han satte ord på dagens begivenheder.
- Jeg har det fint. Jeg synes, det rigtig fint, og jeg er glad for, at jeg fik lov at komme med min forklaring, som den var, og jeg synes, det er gået rigtig godt.
LÆS OGSÅ: Få overblikket: Det er Dennis Knudsen anklaget for
Hvordan hans mavefornemmelse er i forhold til den dom, der forventes at falde i morgen, torsdag, vil han dog ikke kommentere på til den fremmødte presse.
Han ville derimod godt knytte en kort kommentar til, hvordan det har været at høre de syv vidners forklaringer.
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen forud for retssag: Jeg har det ikke sjovt
- De siger det, som de opfatter situationen, og det er, som det skal være. Hele situationen påvirker mig. Det er ikke sjovt på nogen måde det her. Men det er, som det skal være, fortæller Dennis.
Vidneforklaringerne har dog ikke rykket på Dennis Knudsens syn på sagen.
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen afslører: Anmeldt til kommunen
- Nej, jeg har sagt sandheden hele vejen, og det har jeg også gjort i alle politiafhøringerne, fastslår han.