Dennis Knudsen i retten: Derfor gik jeg amok
Dennis Knudsen har netop vidnet i retssagen mod ham. Få overblikket over hans forklaring her.
Dennis Knudsen har netop været en tur i vidneskranken i Retten i Aarhus, hvor han er tiltalt for to tilfælde af hærværk samt vold og vanvidskørsel.
LÆS OGSÅ: Få overblikket: Det er Dennis Knudsen anklaget for
Her forklarede han i detaljer, hvordan har selv oplevede den skæbnesvangre aften ved Molslinjen, der endte med et frataget kørekort, en konfiskeret bil og en retssag.
- Jeg har lige været på ferie i tre uger med mine tre børn. Alenefar. Det er børn, som har taget mig 25 år at få, så det er ønskebørn, indleder Dennis sin forklaring og tilføjer, at han har rejst med Molslinjen adskillige gange de sidste 30 år og har ofte prøvet at komme blot fem minutter før afgangen.
- Til min store skræk oplever jeg, at færgen ikke er, hvor den plejer at ligge. Så inden jeg får registreret det, og jeg får vendt bilen, og jeg tror måske, at der er seks kilometer til den nye færge.
- Jeg kommer hen til færgen, og jeg kører frem til bommen. Jeg har fået at vide, at bommen vil åbne automatisk, men det gør den ikke. Jeg er der syv minutter før, og jeg kan se, at der er andre biler, der kører ombord på færgen. Jeg bliver stresset over, om jeg holder skævt, siden bommen ikke åbner.
LÆS OGSÅ: Tårevædet Dennis Knudsen nægter sig skyldig
Stress og afmagt
Der er en person over en højtaler, der henvender sig til Dennis og fortæller, at han ikke kan komme med.
- "Må jeg ikke nok komme med, please, please", siger jeg. Men røret bliver lagt på, men jeg ved, at jeg skal med den færge, fortæller Dennis, der var bekymret for et nært familiemedlem, der havde brug for hans hjælp, og det var derfor, han skulle haste mod sit sommerhus.
LÆS OGSÅ: WOW: Så meget tjener Fie Laursens assistent
Kendisstylisten fortæller, at der er stress i bilen, fordi et af hans børn har en beskidt ble.
- Jeg har tre børn i bilen, og de er sultne. Jeg sidder der i afmagt, og jeg løber desperat hen for at snakke med den kvinde, der har afvist mig over højtaleren. Jeg kan ikke komme ind, fordi de har låst døren ind til kontoret, og der står en medarbejder, der signalerer, at jeg ikke kan komme ind, forklarer Dennis og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Hans Pilgaard i nyt program med store kendisser
- Tankerne kører i hovedet, og jeg er meget stresset her. Jeg råber derfor på politi. Jeg beder faktisk om hjælp, og jeg er så magtesløs, og jeg kan ikke overskue situationen. Jeg har mine tre børn, der er sultne, og jeg ved, at det er den sidste færge, der går. Jeg har det meget dårligt over den stress, jeg oplever. På daværende tidspunkt tænker jeg ikke helt så klart, for jeg er oppe i en stressfaktor, hvor jeg ikke kender mig selv.
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen forud for retssag: Jeg har det ikke sjovt
Personlig hetz
Dennis fortæller, at han blev omtalt med navn over højtaleren, da der blev sagt: "Du kommer ikke med Dennis Knudsen", og at det i dét moment gik op for ham, at han ikke kom med.
- Jeg får jo en nedsmeltning, og klappen går ned. Jeg råber hende ind i hovedet: “Det skal du kraftedeme ikkee bestemme", fortæller Dennis.
- Filmen var ved at knække for mig der. Så løber jeg ud, og så flår jeg bommen af.
Det var dog ikke den bom, der var ved hans bil.
- Det siger måske noget om, hvor jeg var i mit sind. Jeg var så stresset, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Rikke Chili dater igen: Det er rigtig stort for mig
Til spørgsmålet om, hvorvidt det ramte ham personligt at blive kaldt ved navn, lyder et klart ja.
- Det, føler jeg, var et personligt angreb på mig, forklarer han og siger senere:
- Det rammer mig personligt. Jeg føler, at det et er en personlig hetz mod mig ikke at må komme med.
LÆS OGSÅ: Jesper Buch oplærte ny hanløve
Dennis Knudsen fortalte også senere til betjenten på stedet, at han følte, at han var udsat for personlig hetz.
Efter nedrivningen af bommen kom Dennis ned til sin bil, og hans søn havde set, at han havde revet de to bomme ned.
- Min søn siger, at jeg er stærk som Hulk, da jeg kommer ned til bilen, siger Dennis.
LÆS OGSÅ: Pitzner afslører: Lagde sag an mod Milad før anholdelsen
Tiltalt for påkørsel
Dennis Knudsen fortæller, at han prøvede at køre udenom en medarbejder, der havde en grøn vest på, og som gav ham tegn til at stoppe.
- Jeg ser ikke nogen medarbejder, da jeg kører hen mod banen, svarer Dennis til spørgsmålet om, hvorvidt hun er lige foran bilen, og han benægter, at han ramte hende, da han så hende.
Han forklarer, at han var 2-4 meter fra hende, og at han nærmere trillede end kørte.
- Jeg siger, hun skal flytte sig. Jeg tror, jeg råber lidt: "Flyt dig, flyt dig". Jeg drejer udenom til venstre om medarbejderen, og så lægger den ansatte hånden på kølerhjelmen og råber “stop, stop!”.
LÆS OGSÅ: Maria Fantino afslører: Sofie Linde har hjulpet med alt
Han tænkte på daværende tidspunkt ikke, at der var risiko for, at han kunne påføre hende skade.
- Slet ikke. Der var ikke noget farligt i situationen, lyder det.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Rasmus giver status på kærligheden
Ifølge Dennis gav medarbejderen slip på bilen, og han kørte derfor ind på færgen, men fordi han var stresset, kom han til at køre op på den forkerte rampe.
- Der ved jeg godt, at jeg ikke kan komme frem og tilbage. Jeg tager mine børn ud af bilen, og jeg skynder mig at få dem ind på færgen, så jeg kan komme hjem.
LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-Philips vilde projekt: Det er startskuddet til noget større
Dennis Knudsen er tiltalt for at have påkørt en ansat ved Molslinjen ad flere omgange, og i anklageskiftet lyder det, at vedkommende den sidste gang måtte hoppe op på kølerhjelmen af Knudsens Audi for at undgå en påkørsel.
Selv mener han dog ikke, at der havde været aktivitet på kølerhjelmen.
LÆS OGSÅ: CHOK: Så længe skal vi vente på 'Badehotellet'
- Jeg ville have opdaget, hvis hun lå oven på min kølerhjelm, siger han og tilføjer:
- Jeg er godt klar over, jeg er ude at skide. Jeg kan godt mærke, jeg er stresset der, forklarer Dennis Knudsen om det dramatiske optrin.
LÆS OGSÅ: 'MasterChef' er tilbage: Her er datoen
Koste hvad det vil
Da politiet ankom til stedet, noterede de, at Dennis Knudsen fortalte, at han fik en nedsmeltning, og at han kun var fokuseret på at komme med færgen "koste hvad det vil". Dennis fortæller dog, at han ikke kan huske, at han har sagt det.
Optrinnet endte da også med, at Dennis ikke kom med færgen.
- Nej. Jeg er rystet, og jeg har det ekstremt dårligt. Min ældste er stresset, men de to mindste forstår det ikke. Jeg får en følelse af, at nu er jeg her, og nu kan jeg ikke gøre mere.
LÆS OGSÅ: Milad i problemer: Derfor klapper han i
Det er også her, at der var nogen, der sagde til Dennis, at han havde været ved at køre en ned.
- Her bliver jeg chokeret. Og jeg går ned for at undskylde, men her kommer politiet og stopper mig og siger, jeg skal aflægge rapport, forklarer Dennis, der blev afhørt på stedet.
LÆS OGSÅ: 'FBoy Island'-vinder single igen
Derfor så han rødt
I retten løfter Dennis Knudsen for første gang sløret for, hvad der fik ham til at miste besindelsen den sommeraften i juli.
Han fortæller, at hans bror er misbruger og befandt sig i Dennis’ sommerhus, som kendisfrisøren altså desperat havde brug for at komme til for at hjælpe sin bror.
- Jeg kunne slet ikke overskue, at jeg ikke kunne komme hjem til min bror, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Ny drejning: Nu ændrer Milad taktik
Børnene er ikke traumatiserede
Hændelsen har ifølge Dennis betydet, at der er flere, der har anmeldt ham for at være en dårlig far.
- Min ældste vil den dag i dag gerne være politimand, fordi de kom og hjalp os, lyder det fra Dennis Knudsen, der fortæller, at hans børn ikke har lidt overlast.
- Mine børn er ikke traumatiseret, som flere danskere mener.
LÆS OGSÅ: Tre kendte danskere lægger krop til nyt livsstilsprogram
Han har efter episoden skullet til flere møder med sine børns dagsinstitutioner.
- Men det er et lukket kapitel nu, slår han fast.
LÆS OGSÅ: Jasmin afslører: Klar til at trække stikket