Dennis Knudsen afslører: Anmeldt til kommunen
Alenefaren afslører, at det voldsomme optrin ved Molslinjen har resulteret i, at flere har anmeldt ham for at være en dårlig far.
I dag og i morgen ruller retssagen, hvor Dennis Knudsen er tiltalt for fem forhold, efter han tilbage i juli fik en nedsmeltning, da han ikke kom med den sidste færge på Molslinjen.
LÆS OGSÅ: Følg sagen live: Dennis Knudsen for retten
Han skulle ifølge anklageskriftet have smadret tre computerskærme og have ødelagt to bomme, da han rev dem af i sit forsøg på at få adgang til færgen. Han er også anklaget for vanvidskørsel og for at have påkørt en person.
Alenefaren har netop vidnet om sin oplevelse af det voldsomme optrin, der fandt sted, efter han havde været på ferie med sine børn i tre uger.
- Jeg har tre børn i bilen, og de er sultne. Jeg sidder der i afmagt. Jeg ved, at det er den sidste færge der går, fortalte han og tilføjede, at der var stress i bilen, fordi et af hans børn havde en beskidt ble.
Han har også fortalt, at hans bror er misbruger og befandt sig i Dennis’ sommerhus, som kendisfrisøren desperat havde brug for at komme til for at hjælpe sin bror.
- På daværende tidspunkt tænker jeg ikke helt så klart, for jeg er oppe i en stressfaktor, hvor jeg ikke kender mig selv. Jeg får jo en nedsmeltning, og klappen går ned. Jeg har det meget dårligt over den stress, jeg oplever.
LÆS OGSÅ: Tårevædet Dennis Knudsen nægter sig skyldig
Børnene er ikke traumatiserede
Det førte ifølge Dennis til, at han så rødt, og de tre børn i bilen sad på første række til det voldsomme optrin.
- Min ældste vil den dag i dag gerne være politimand, fordi de kom og hjalp os, lød det fra Dennis Knudsen, der slog fast, at hans børn ikke har lidt overlast.
- Mine børn er ikke traumatiserede, som flere danskere mener.
Og hændelsen har ifølge Dennis Knudsen betydet, at der er flere, der har anmeldt ham til kommunen for at være en dårlig far.
Det har ført til, at han har skullet til flere møder med sine børn dagsinstitutioner.
- Men det er et lukket kapitel nu, siger han.
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen forud for retssag: Jeg har det ikke sjovt
Du kan følge retssagen, der kører indtil i morgen, hvor der forventes at falde dom, direkte fra retssalen i vores liveblog HER.
LÆS OGSÅ: Kaspar og Lambang overrasket: Vi stolede blindt på myndighederne