"De unge mødre"-deltager har født: Mor for femte gang
'De unge mødre'-deltageren Nanna Fonnesbæk er blevet mor til en lille dreng
I august delte Nanna Johanne Mozart Øst Fonnesbæk den overraskende nyhed, at hun ventede sit femte barn – og nu er den lille ny endelig kommet til verden.
Artiklen fortsætter under videoen.
I et rørende opslag på Instagram afslører hun den glædelige begivenhed:
– 31/1 kom lille Valde til verden. 8 dage over termin, 3860 gram, 52 cm lang og helt perfekt, skriver hun stolt.
LÆS OGSÅ: Overrasker efter VM-triumf: Skal være far igen
Med opslaget følger et hjertevarmt billede af den nyfødte dreng, som allerede har taget familien med storm.
– Vi knuselsker dig allerede, fortsætter hun i opslaget.
En rutschebane tur
For Nanna Fonnesbæk og familien har graviditeten været lidt af en rutchebanetur. I uge 11 fik hun besked om, at hun havde mistet barnet efter en stor blødning og en scanning.
- Vi var knuste. Jeg har siden da haft kvalme og andre graviditetsgener, som jeg tænkte var efter aborten, men for en uges tid siden tog jeg alligevel fat i lægen, fordi jeg ikke følte, at det var normalt med SÅ meget kvalme så lang tid efter, fortalte Nanna Johanne tilbage i august.
LÆS OGSÅ: Ditte Ylva afslører: Kæreste med kendt komiker
- Jeg fik taget blodprøver, og de viste et højt HCG tal, hvilket tydede på, at der stadig var rester tilbage i maven, så i går var vi på sygehuset for at blive scannet og se, om jeg skulle have en udskrabning. Men da vi så kommer derop og bliver scannet, finder vi en stor velskabt dreng på 17 uger, der ligger og spræller ligeså sødt med arme og ben.
Nanna Fonnesbæk, der blev kendt gennem De unge mødre, er i forvejen mor til tre drenge og en pige. I dag deler hun glimt fra familielivet med sine følgere på Instagram – og nu er der altså endnu en lille stjerne med i flokken.