Dansk medaljehåb: Flygter ud af OL-byen
Anders Antonsen er ikke tilfreds med sengene i OL-byen.
Hvis man tror, at der drysses stjernestøv og rulles rød løber ud, når OL-stjernerne kommer til Paris, så kan man godt tro om igen.
LÆS OGSÅ: Cathrine Laudrup-Dufour har hustruen med til OL: Det giver tryghed
Artiklen fortsætter under videoen.
Forholdene i OL-byen er bestemt ikke første klasse, det afslører værterne Esben Bjerre og Peter Falktoft, der har talt med badmintonstjernen Anders Antonsen om forholdene.
Faktisk er forholdene så ringe, at det danske medaljehåb er flygtet ud af OL-byen.
- Nu sover jeg uden for byen, for jeg kunne ikke sove, fortæller Anders, der derfor hver morgen starter med en rask cykeltur ind til OL-byen for at få morgenmad.
Esben og Peter kan godt kende Anders Antonsens beskrivelse af de dårlige senge.
- Der er en stor opgave for os i at forklare, hvor jævnt man bliver indkvarteret som olympisk atlet, for vi har da nok alle sammen tænkt, at hvis man kommer til OL, så er man sports rockstjerner. Men det virker så Roskilde Festival dag tre/højskoleagtigt inde i OL-byen. Jeg kan godt forstå, du ikke bor derinde, fortæller Peter Falktoft.
LÆS OGSÅ: Louise Burgaard overtager hus under OL
Anders bekræfter.
- Det er det lidt. Man skal have en enorm accept af alt, der bliver kastet imod dig, for der er ventetider, busser, der kører forkert, lange køer til maden, som ikke er den bedste, senge, der ikke er de bedste. Det er et anstændigt arrangement, og man skal have hatten skruet ordentligt på og acceptere det, der bliver kastet imod dig.
Anders Antonsen spiller i dag onsdag mod indonesiske Ade Resky Dwicahyo.
LÆS OGSÅ: Flemming Møldrup er blevet skilt
Se klippet herunder: