Danica Curcic er blevet mor: Jeg gør mit bedste

Danica Curcic og Darren Pettie er endelig blevet forældre.

Danica Curcic, 37, og hendes amerikanske mand, skuespilleren Darren Pettie, 52, er netop nu i en lykkelig babyboble. Parret afslørede nemlig til Viaplays forårspræsentation sidste uge, at de, for små to måneder siden, er blevet forældre for første gang til en lille pige. Og skuespillerinden fortalte ved lejligheden, at der med hendes nye, vigtige rolle som mor også er opstået en lang række tanker omkring moderskabet.

LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Fire er blevet til tre

– Jeg tror helt klart, at jeg havde en masse forestillinger om ting, jeg i hvert fald ikke skulle give videre til min egen datter. Og ting jeg skulle have styr på i de ni måneder, jeg var gravid, så jeg kunne lægge de ting fra mig. Jeg skulle i hvert fald ikke tage noget med videre, som jeg ikke selv var glad for, forklarede skuespillerinden, der medvirker i Viaplay-filmen 'Camino'.

Artiklen fortsætter under billedet...

Danicas mand Darren Pettie er blandt andet kendt for sin rolle i Netflix-serien 'The Mist'. (Foto: Peter Hauerbach)

Ikke desto mindre har hun hurtigt måttet slutte fred med, at sådan er livet bare ikke.

– Jeg må bare konstatere, at man er, som man er. Ens egne forældre gjorde deres bedste, og deres forældre gjorde det samme, lyder det fra Danica.

LÆS OGSÅ: Op til retssag: Robert Hansen er forsvundet

Danica Curcic og Darren Pettie stod frem som kærester i midten af 2021, og i december sidste år overraskede de, da de til premieren på filmen 'Ønskebarn', som Danica spiller med i, kunne afsløre, at de både var blevet hemmeligt gift, og at fødslen af deres eget ønskebarn var lige om hjørnet.

LÆS OGSÅ: Fie Laursens svære valg: Er jeg en dårlig mor?