Claus Holms nye bedste ven: Det er pivlækkert
Claus Holms nye bedste ven er flyttet ind i hans køkken.
Kokken Claus Holm har ikke fine fornemmelser i køkkenet. Men i sin nye kogebog 'Airfryer 4ever' afslører han, hvordan han hurtigt går fra bonderøv til blærerøv med sin nye bedste køkkenven. Airfryeren.
LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-stjerne alvorligt syg
– Jeg skulle både overtales og vænnes til den. Jeg tænkte: ”Det er ikke noget for mig”. Men så kunne jeg godt se, at andebryster og andelår blev pivlækre med masser af saft og kraft i, og så tænkte jeg: ”Det var ligegodt satans”. Nu er jeg helt oppe at ringe over den, fortæller Claus Holm, 53, mens han viser, hvordan man på under en halv time kan lave en lækker Mortens and med tilbehør.
Claus Holm er kok af den gamle skole, men han hylder også de nemme løsninger i køkkenet, hvis kvaliteten følger med.
LÆS OGSÅ: Efter hemmelig tur til Madrid: Nu afviser hun forhold til kronprins Frederik
– Lige nu er airfryeren den
største trend i køkkenet. Efter
energikrisen har mange fået
øjnene op for, at den er hurtigere, billigere og mere energibesparende at bruge end den
store ovn. Og med 1,5 mio. i
Danmark, som bor alene, så
er den god at bruge til en enkelt kuvert, siger Claus Holm
og giver et godt råd:
LÆS OGSÅ: WHAT: Anna Lin tjekker ind på 'Paradise Hotel'
– De modeller, som er på
markedet nu, er meget enkle
at betjene. Mit bedste råd er:
Køb en med høj watt-effekt og
en enkelt skuffe. Jeg har også
en med to skuffer, men det
er nemmere at overskue en
skuffe.
LÆS OGSÅ: Medie: DR-kendis omkommet i bådulykken i Portugal
Nu står det både en airfryer hjemme i Holms hule i Svendborg og en hos hans svigerfar.
– Hjemme hos Anne og mig bruger vi den især til at lave lasagne og bacon i. Og så bager jeg en ond mormorkringle i den. Vi spiser rigtigt meget kyllingelår og -bryst. De ryger også i. Skal vi have pomfritter, så er det bare nemt. Min svigerfar på 86 år er en nøjsom mand, og køber han mange rundstykker om fredagen, så er de tørre om søndagen. Men så lige lidt vand på og 30 sekunder i airfryeren, så er de sprøde og gode igen.
LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt afslører: Skriver med verdensstjerne
Kan det meste
Airfryeren, som er en mellemting mellem en varmluftsovn og en frituregryde uden olie, har dog ikke ryddet alle potter og pander ud af Claus Holms køkkenskabe.
– Det er vigtigt, at den ikke overtager køkkenet. Jeg elsker jo stadig at lave en rigtig god sovs i min gryde. Men den kan lave det langsomme arbejde hurtigt. Her til Mortens-anden har jeg rødkål og rodfrugter i airfryeren sammen med andebryst og -lår. Så trænger saften af det hele jo ned gennem risten i bunden og med lidt vand i, får man en lækker fond til sovs, siger Claus.
LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller afslører terminsdato
– Der er stort set ikke noget, du ikke kan lave i airfryeren, men jeg vil fraråde ting, som skal stå og simre i mange timer. Og det kan heller ikke betale sig at koge et enkelt æg i den. Og, igen, den helt lækre sovs, som koges ned fra mange liter til en kraftig fond, vil jeg også lave i en gryde. Men den lille bandit har sgu stjålet mit hjerte, indrømmer han.
LÆS OGSÅ: Efter ‘Robinson’-afsnit: Har modtaget et utal af hadbeskeder