CHOK! Lisbet Dahl sygemeldt
Cirkusrevyens instruktør Lisbet Dahl har fået konstateret stress efter et sygdomsforløb, der har tæret på kræfterne.
Cirkusrevyen må i den næste tid desværre undvære instruktør Lisbet Dahl på scenen. Efter en periode i opstarten på årets Cirkusrevy, hvor hun var nødsaget til at blive hjemme fra forestillinger i flere omgange på grund af en infektion i kroppen, der ikke var coronarelateret, har Lisbet nu fået konstateret stress.
LÆS OGSÅ: Sætter hus til salg for 20,5 millioner
Efter lægens råd skal hun derfor holde sig i ro den næste måneds tid, så hun kan blive klar til sidste etape af Cirkusrevyen 2021, der spiller ind i efteråret.
- Det har været en hård periode, og især for Lisbet, der som medvirkende instruktør har lavet en fantastisk revy, men et sygdomsforløb og mange bolde i luften har tæret på hendes kræfter. Derfor skal vi passe på Lisbet og give hende tid til at komme ovenpå igen, og så glæder vi os alle sammen til at se Lisbet på scenen igen, siger Cirkusrevyens direktør Torben ”Træsko” Pedersen.
LÆS OGSÅ: Mystik om prins Christians millioner
Ulf Pilgaards finalesæson blev flyttet til 2021 efter sidste års aflysning, så der er ekstraordinært seks skuespillere på scenen i dette års Cirkusrevy. Derfor kan alle forestillinger under Lisbets fravær gennemføres, da Ulf Pilgaard, Niels Olsen, Merete Mærkedahl, Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard dublerer Lisbets roller, så publikum kan godt glæde sig til at komme i teltet.
- Jeg er meget glad og taknemmelig for, at alle på holdet bakker op om, at vi kan fortsætte med at spille Cirkusrevyen, selvom Lisbet ikke er med på scenen. Vores dygtige skuespillere er heldigvis klar på at tage over, så vi kan give Lisbet den ro, hun har brug for lige nu, uden at skulle skuffe de mange gæster, der har glædet sig til at se årets revy,” siger Torben ”Træsko” Pedersen.
LÆS OGSÅ: UUH! 12 kendte danskere klar i nyt realityprogram
Cirkusrevyen 2021 spiller for første gang ind i efteråret, foreløbigt frem til den 3. oktober.