Chief 1 smiler igen: Reddet af depression

Det har taget lang tid for Chief 1 at komme dertil, hvor han turde at kalde sig selv sanger.

Tiden som teenidol i Rockers By Choice var på overfladen en fest, men den endte med at give Lars 'Chief 1' Pedersen, 52, ar på sjælen. I mange år lykkedes det ham at begrave sin panikangst og sceneskræk, men til sidst indhentede mørket ham i form af en regulær depression, og han måtte konfrontere sine dæmoner.

LÆS OGSÅ: Irina og Morten chokerer: Det er slut

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Realityportalen taler med Thomas Blachman efter andet liveshow i ‘X Factor’…

– Når en mørk tid opstår i et menneske, er det fordi, noget ikke er, som det skal være. Kunsten er at finde ud af, hvad det er, fortæller Lars, der brugte mange år på at finde sit eget svar.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-par skal skilles: Ikke den rette for mig

Mange terapeuter prøvede at finde traumer i hans barndom som forklaring, men i virkeligheden var det en glæde fra barndommen, han havde fortrængt.

– Jeg var ikke særligt gammel, da jeg begyndte at høre min fars sange med Teddy, Chano, Jan & John. Det var hans tredje band efter The Scarletts og The Clifters. Deres sange ”Jeg vil bo på Vesterbro” og ”Ikke flere penge, fyret fra mit job” skrålede jeg med på med en tennisketcher som guitar.

Senere nød han at træde frem på scenen med Rockers By Choice, men præstationsangst åd glæden ved at optræde.

– Til få reunion- og jubilæumskoncerter, vi var ude i de senere år og optræde med Rockers, kan jeg huske, at det var fedt at optræde med 'Engel' (bandets megahit, red.). Jeg ønskede bare, at den

var længere, eller jeg havde flere sange.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe afslørede utroskab: Nu fortryder hun 

Det var ikke noget med ego, men det var en fantastisk følelse af at give nogen energier og få nogen tilbage.

En indre blomst

Da Lars midt i sin depression begyndte at skrive til sig selv i stedet for hits til andre, skete der pludselig noget positivt.

– Det gik op for mig, at jeg havde svigtet det kald, jeg fik som sanger, da jeg var helt ung. Og da jeg endelig begyndte at lave musik til mig selv, var det som en blomst, der sprang ud inde i mig. Uden at vide det havde jeg i mange år sat begrænsninger for mig selv. Det paradoksale er, at havde jeg ikke haft en depression, havde jeg ikke stået på scenen i mit eget navn, siger han og ryster smilende på hovedet.

LÆS OGSÅ: Lasse og Line flytter sammen: Her er Lines krav

På sit nye album 'Nordlig sjæl' inviterer han igen indenfor i sit skrøbelige sind med en håndfuld dybt personlige sange, og med det og sine koncerter håber han at kunne give en hånd til andre.

– Det er mit håb, at dem der ser mig og er i samme situation eller på vej ud i den, kan bruge mig og min historie til at se et lys i mørket. Der er en grund til, at det kan ske. Og den grund skal man finde. Jeg slipper aldrig selv mørket. Måske er jeg aldrig kommet igennem eller ud af det. Måske er det en slags følgesvend. Men når det sænker sig nu, så ved jeg i modsætning til tidligere, hvad det er, og at det går over igen.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-Maria presset under graviditeten: Opkast og antibiotika