Charlotte Bøving i slem ulykke: Indlagt i Østrig
Det kunne være gået grueligt galt for tv-lægen.
En ulykke kommer sjældent alene.
Sådan lyder en gammel talemåde - og det måtte tv-lægen Charlotte Bøving tidligere på året sande.
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen afslører: Ikke færdig med operationer
Først fik hun nemlig nyheden om, at den uhelbredelige tarmkræft, hun siden 2016 har kæmpet mod, atter var i udbrud.
- Det var da selvfølgelig et slag i ansigtet. Den skulle jeg lige sluge, fortæller Charlotte til HER&NU ved premieren på årets Sommerrevy i Sønderborg.
Tv-lægen var på skiferie, da hun fik den triste nyhed, og i stedet for at lade sig tynge, sagde hun til sig selv: "Jeg kan jo også styrte på ski i morgen".
- Og det var faktisk lige præcis det, jeg gjorde, og knuste mit knæ og fik en ordentlig tur i nakken, fortæller Charlotte og tilføjer:
- Så der kunne jeg faktisk have taget livet af mig selv.
LÆS OGSÅ: Bjarne Henriksen indrømmer: Stjal fra 'Forræder'-produktionen
Tv-lægen måtte lade sig indlægge for en overnatning på hospitalet i Østrig, men kunne heldigvis undgå operation.
I dag er hun stadig mærket af skaderne, og i et helt år skal hun sørge for ikke at vægtbelaste sit knæ.
LÆS OGSÅ: Lise Baastrups store last: - Jeg kan ikke styre mig