Cengiz afslører stor julebommert
Cengiz Salvarli elsker jul, men der er noget, han i år glemte at overveje.
Hos Stephanie og Cengiz Salvarli har de i år fået en helt ny tradition - de vil nemlig fremover starte oppyntningen til jul allerede på Mortens aften.
LÆS OGSÅ: Marie tog til ‘Robinson’ med knust hjerte: Jeg følte mig forkert
Kasserne med julepynt blev derfor hentet i familiens opbevaringsrum allerede i sidste uge, og julehyggen er indtruffet - der manglede bare et julietræ. Så familien kørte i weekenden ud og fældede det perfekte træ til deres nyrenoverede villa.
Der var bare én overvejelse, Cengiz ikke havde tænkt på.
- Rigtig glad familie, der tager ud og fælder sit eget ægte juletræ, og så finder man ud af på vej hjem, at det kun kan holde to-tre uger. Det havde jeg sgu da ikke tænkt over. Jeg er skuffet nu, skriver Cengiz i et opslag på Instagram.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Pia raser: Vigtigt klip mangler
Heldigvis er gode råd ikke så dyre, når det kommer til Instagram, for helt gratis har Cengiz fået råd til, hvordan han skal opbevare træet, så det holder til jul.
- Træet skal i en juletræsfod, hvor der kan komme vand i - fyld det op og smid to Panodiler i, så holder det i hvert fald én måned, skriver en følger, og flere bakker det råd op. Der er dog uenighed i, om de skal være Panodiler, Treo eller Kodimagnyl, der skal i vandet.
LÆS OGSÅ: 23-årig 'X Factor'-deltager ramt af hjertestop
Mange foreslår også at lade træet stå ude og tage det ind lige inden jul.
Det lader til, at Cengiz har fulgt det sidste råd, for i går kom familiens kunstige juletræ op og blev pyntet i stor stil til Cengiz store glæde. Faste følgere af 'Familien fra Bryggen' vil vide, at Cengiz har en stor kærlighed til sit kunstige træ med sne på, som nu får lov at pynte i parrets nye stue, indtil det ægte træ kan komme ind.
LÆS OGSÅ: Flere kendte sammen i nyt juleprogram