Cecilie Lassen afslører ny kæreste
Et år efter skilsmissen blomstrer kærligheden på ny.
Det var en veloplagt Cecilie Lassen, der troppede op på den røde løber til årets Reumert uddeling. Her fortalte hun, at hun venter spændt på, at spillefilmen 'Kærlighedens gerninger', hvor hun har hovedrollen, får premiere senere på året.
LÆS OGSÅ: Se billedet: Philine støtter kæresten under EM
Bag den røde løber og pressevæggen ventede til gengæld en ganske særlig herre på Cecilie. For hvor hun stod alene på løberen, tog hun fyrens hånd efterfølgende. Det viser sig nemlig, at kærligheden blomstrer for skuespilleren, som sidste år blev skilt fra musikeren Silas Bjerregaard.
LÆS OGSÅ: Dan Andersen: Søgte hjælp for datterens skyld
Cecilie Lassens nye kæreste hedder Albert Grøndahl og er billedkunstner. Overfor Se&Hør bekræfter de forholdet, og noget tyder på, at det ikke er helt nyt.
LÆS OGSÅ: Gravide 'Robinson'-Mie i chok: Blev glemt af jordemoder
- Virkelig lang tid, smågrinede de begge to, da Se&Hør spurgte dem, hvor længe de havde set hinanden.
De trak dog en smule i land og tilføjede, at de endnu ikke bor sammen.
Cecilie Lassen havde en særlig rolle i aftenens Reumert uddeling, hvor hun overrakte priserne for Årets Opera og ÅRets Danseforestilling.