Casper Christensen står frem i nyt tv-program: Utroligt egoistisk
Indtil for nylig har verden i mange år kun drejet sig om Casper Christensens selv. Men nu har familien fået en større betydning.
I det nye DR1-program "Fortidens Hemmeligheder" dykker Casper Christensen ned i sin familiehistorie og åbner op om sit familielivs voksende betydning.
LÆS OGSÅ: Diez åbner op om bruddet med Adam Price: En stor løgn
Artiklen fortsætter under videoen.
- Jo ældre jeg er blevet, jo mere forstår jeg vigtigheden af familie. Det er noget blivende. Der er en masse problemer, man bliver nødt til at overkomme, og i det ligger der en udvikling for os allesammen. Så derfor har familien fået en meget større betydning, fortæller Casper i dagens afsnit.
Tid til familien har dog ikke altid været en prioritet i den kendte komikers liv.
- Der er noget i den måde, som jeg har valgt at leve mit liv på. Førhen har jo handlet ekstremt meget om mig selv, utrolig egoistisk måde at anskue verdenen på, siger Casper i dagens afsnit.
LÆS OGSÅ: Vidste du det? Puk Elgaard gift med tv-vært
Den vilde livsstil er ikke længere en del af Casper, der nu har brug for en mere struktureret hverdag med sin familie. Han har nemlig fået øjnene op for sin tro på Gud og Jesus.
- Det at tro på Gud og på Jesus, det gør, at der lige pludselig kommer en måde at se familielivet på, gennem nogle specielle briller. Og det kan jeg se, når jeg kigger med tilbagevirkende kraft, så ville jeg ønske, jeg havde fået troen meget tidligere, forklarer Casper i dagens afsnit.
LÆS OGSÅ: Kendt podcastvært indtager "Forræder"
Til sidst i dagens afsnit beskriver Casper selv, hvilken betydning det har for ham at blive husket i sin egen familiehistorie.
- Familien kan man trække tilbage og finde frem til, og der vil være nogle historier, og der vil være nogle, der bare kan huske en lille smule. Hvor det at være et kendt menneske, det er væk, når du har været død i en uge, fortæller Casper i dagens afsnit.