Casper Christensen (Foto: Bo Nymann)

Casper Christensen med i populært DR-program

I et nyt DR-program vender Casper Christensen tilbage til sin barndom.

Mange danskere forveksler Casper Christensen med 'Klovn'-Casper. En selviscenesættende, hurtig og kæk københavner med store armbevægelser. Sammenligningen er ikke helt forkert, men faktisk har Casper Christensen i virkeligheden mange flere facetter. I 2020 skrev han, i samarbejde med Martin Kongstad, bogen 'Casper', hvor man kom helt tæt under huden på komikeren, og nu er Casper Christensen igen klar til at dele ud af sig selv.

LÆS OGSÅ: Tv-kendisser kaster sig ud i vildt eventyr

Han har nemlig sagt ja til at deltage i den nye sæson af 'I hjernen på stjernen' og forlade sin travle, men velkendte hverdag og overgive sig til Jan Hellesøes manipulationer og vært Josefine Høghs spørgsmål.

LÆS OGSÅ: 'Vildmarken'-Camilla: Vi er ikke særlig glade

I afsnittet går turen til komikerens ophav, Kerteminde, hvor Jan Hellesøe dykker ned i Casper Christensens barndomsminder. Herudover vil Josefine Høgh tage en snak med komikeren om hans liv.

I en pressemeddelse er programmet yderligere beskrevet:

– Denne gang er det ikke Casper selv, som styrer slagets gang, men den dynamiske duo af Jan og Josefine, som sammen viser nye sider af Casper Christensen anno 2023. For hvem er den store entertainer? Har han lagt gadedrengen i graven? Og er han færdig med at overraske os?

LÆS OGSÅ: Afslører sjov detalje: Det så du (heldigvis) ikke i 'Den sidste breddegrad'

Casper Christensen er gæst i I Hjernen På Stjernen sæson 2

Den nye sæson af 'I hjernen på stjernen' kan ses på DR1 og DRTV fra torsdag den 18. maj.