Casper Christensen afslører fortid med P. Diddy
Casper Christensen havde en helt særlig aftale med den berygtede rapper.
Den amerikanske rapper og producer Sean John Combs, bedre kendt som P. Diddy, er i øjeblikket under anklage for grove forbrydelser i USA. For et par uger siden blev den 54-årige rapper anholdt - uden mulighed for kaution.
LÆS OGSÅ: SE DEM HER: De nye deltagere i "Forræder"
I det nyeste afsnit af samtalepodcasten "Casper ringer til Frank", fortæller komikeren Casper Christensen om en ekstrem oplevelse, han havde for nogle år siden i USA.
- P. Diddy er jo nu i fængsel. Han er anklaget for vold, at drugge folk, at voldtage folk, stoffer, sex og alt muligt. Han skulle have holdt nogle fester, der hed Freak Offs, og til de fester skulle der også have været nogle helt unge drenge og piger, som Diddy har forgrebet sig på. Frygtelig historie, fortæller 56-årige Casper og fortsætter:
- Så sidder jeg jo her og tænker, at det ikke har noget med mig at gøre. Men så alligevel. Vi skal nogle år tilbage. Jeg får en henvendelse fra P. Diddy. "Jeg vil gerne møde dig, Casper. Vil du være venlig at komme til mit mansion på den her adresse og tidspunkt". Manden havde set "Klovn", og Diddy sagde, at det var fantastisk, at den skulle genindspilles i USA og at han ville købe rettighederne.
LÆS OGSÅ: Efter "De sjældne danskere"-exit: Nu forklarer Karina beslutningen
Og Casper, der allerede befandt sig i USA, besluttede sig for at besøge rapperen i Los Angeles. Men det gik ikke helt, som Casper havde forestillet sig.
- Jeg er i USA på det tidspunkt, så jeg kører hen til gerningsstedet, til "Diddy Mansion", holder ude foran porten, ringer på, hvor der er en security-vagt, der siger "ikke i dag, Diddy kan ikke alligevel, han kan ikke overskue det".
LÆS OGSÅ: Amalie om forholdet: Har givet op
Men det var ikke det sidste, Casper skulle høre fra den amerikanske rapper. Få uger senere mødtes de på et diskotek.
- Nu priser jeg mig jo lykkelig for, at jeg ikke er blevet lukket ind der på gerningsstedet. Tænk, hvis jeg havde været en del af det her. Og det bliver værre endnu. Nogle uger senere er jeg på en natklub i Los Angeles, hvor Diddy også er. Diddy får øje på mig, og råber til mig "der er han!", han råber "that's the clown, that's the clown", og så råber han, at han ville have min rolle i "Klovn".
LÆS OGSÅ: Janni indrømmer utroskab
Casper og Diddy aftalte endda, at de skulle videre sammen til en efterfest. Men så langt nåede Casper aldrig.
- Jeg blev stoppet. Jeg var for hvid, jeg skulle ikke med. Men tænk nu, hvor lykkelig jeg er over det i dag, afslutter Casper.
LÆS OGSÅ: Forræder vender tilbage: Her er de 17 nye deltagere
P. Diddy er, i denne omgang, sigtet for menneskehandel, sammensværgelse om afpresning og transport med prostitution som formål. Tidligere er rapperen også anklaget for blandt andet vold og voldtægt.