Casper og Iben sammen igen
Casper og Iben taler endelig om deres tidligere parforhold i nyt realityprogram.
Der er lagt i ovnen til god underholdning, når vi bliver ført bag kulissen i Casper Christensen og Michael Bertelsens nye program 'All Exclusive'.
I hvert program byder Casper og Mikael en ny gæst velkommen, hvor han eller hun skal tilbringe 24 timer med værterne, hvor alt kan ske.
- Forbereder du dig, på det du... spørger Mikael, før han bliver afbrudt af Casper.
- Nej, jeg forbereder mig ikke, hvilket Mikael undrende ryster på hovedet over.
LÆS OGSÅ: Tina Lund afslører familieforøgelse
Ifølge Viaplay, så er der tolv planlagte programmer, og allerede nu er sløret løftet for de første fem gæster, som bliver Thomas Helmig, Sofie Linde, Helle Thorning-Schmidt, Medina og Iben Hjejle.
Og spændende skal det nok blive, for intet er aftalt.
- Casper Christensen har selv håndplukket sine gæster. Det er deres samtaler og oplevelser sammen i et døgn, der gør, at seerne får et nyt blik på, ikke bare gæsterne, men også på Casper Christensen. Hverken Casper eller Mikael spiller en rolle. De er sig selv – med et fælles mål om at udfordre og genopfinde genren, på deres helt egen måde, fremgår det af pressemeddelelsen.
LÆS OGSÅ: Emil afslører: Har modtaget dødstrusler efter øråd
Vi får en lille teaser til programmet, hvilket også byder på tilbageblik på minder, Casper har med gæsterne.
Eksempelvis hører vi Thomas Helmig tale om "Fucki Fucki, Thomas Helmig", hvilket måske kan få en klokke til at ringe. Det omhandler nemlig et afsnit i tv-serien 'Langt fra Las Vegas', hvori Caspers karakter forsøger at forklare sin kæreste Anne (spillet af Stine Stengade), at han ikke har været hende utro med de to tilstedeværende thaipiger, men det altså er Thomas Helmig, der er synderen (hvilket også bliver afsløret i slutningen af afsnittet).
LÆS OGSÅ: Musiklegende i kæmpe skandale
Det må du undskylde
Vi hører også Casper Christensen byde Helle Thorning på en gin og tonic, og Sofie Linde, der inviterer ham med i en tippi.
Og så kommer nok det, vi alle har ventet på.
Iben og Casper, der sætter sig ved et bord til en ærlig snak, hvor vi endelig får lidt indsigt i deres tidligere parforhold, som tidligere kun har været fiktivt portrætteret i 'Langt fra Las Vegas' og 'Klovn'.
LÆS OGSÅ: De andre støtter Emil: Han har ret!
- Du kom aldrig med et "det må du undskylde", hører vi Iben sige.
- Har jeg aldrig sagt undskyld?, spørger Casper hende, hvortil Iben hurtigt svarer:
- Nej, det har du ikke, hvilket lader til at efterlade Casper lidt mundlam.
LÆS OGSÅ: Claus Elming i sorg: Farvel Fru Elming
Hvad Iben gerne ville have haft en undskyldning for, og om Casper finder et godt svar frem, må du se 'All Exclusive' for at få svar på.
Du kan se 'All Exclusive' fra den 7. december på Viaplay.