Brødrene Millang gør op med stort tabu: Det er hårdt, og det er okay
Emil og Magnus Millang er forfattere på en ny TV 2-serie, der har premiere i dag.
Der er en forventning om, at perioden med små børn er de bedste år, men virkeligheden har det nogle gange med at vende op og ned på de forventninger. Det har brødrene Emil og Magnus Millang skrevet en tv-serie om.
Idéen til ”De bedste år” opstod en søndag i 2021, hvor Magnus Millang, 43, en kølig februardag skulle besøge sin svigermor. Hans hustru var dengang i 8. måned med parrets tredje barn.
LÆS OGSÅ: Politianmeldt for dyremishandling: Jeg var måske for naiv
– At skulle fra entreen og ud i ladcyklen var et forfærdeligt øjeblik. Det var kropumuligt, selvom vi ikke skulle nå noget, og alligevel var det vanvittigt. Og så slog det mig, at det er det her, jeg skal lave en serie om, fortæller Magnus.
Artiklen fortsætter under billedet.
Magnus delte tankerne med sin bror, Emil Millang, 35, som er far til to, og han kunne med det samme se serien for sig.
Både Magnus og Emil har oplevet den perfekthedskultur og sammenligningskultur, der er i vores samfund – blandt andet gennem de sociale medier – og de har begge kunnet mærke på egen krop, hvor svært det har været at blive forældre, men ingen taler om det.
– Det at få børn er jo en eksistentiel krise, uden man er forberedt på den. Dit liv er så markant anderledes, og alle de ting, du kunne gøre, det kan du ikke nødvendigvis på samme måde. Jeg har haft en periode, hvor jeg har skullet acceptere det, og så lærer man at holde af det. Nu er min ældste 11 år, og jeg kan se, det er meget kort det her. Så det er jo de bedste år, slår Magnus fast.
LÆS OGSÅ: En svær tanke fylder for Katinka Bjerregaard: 'For mine børns skyld forcerer jeg håbet'
Magnus husker den dag, han lærte at acceptere og elske det kaos, som følger med, når man får børn.
– Der var en fredag, hvor jeg skulle have været i byen, men så valgte jeg i stedet at blive hjemme. Min søn var tre, og jeg kunne mærke, jeg hellere ville være hjemme end at tage i byen, og det var et vendepunkt for mig. Der lærte jeg at elske familielivet, og det gør det meget nemmere at være i.
LÆS OGSÅ: Dorthe Kollo skal være oldemor
Artiklen fortsætter under billedet.
Emil håber, at seerne, foruden et godt grin, vil kunne bruge episoderne som en øjenåbner i deres eget liv.
– Jeg er overbevist om, at lige meget hvor perfekt det ser ud på de sociale medier, så synes alle, at det er svært at have børn. Jeg håber, at folk med denne serie vil få en større accept af, at det er hårdt, og det er okay, fortæller Emil.
LÆS OGSÅ: Janni Ree politianmeldt igen
”De bedste år” kan ses fredage på TV 2 ECHO og på TV 2 Play fra i dag den 27. september.