Bor ikke med sin mand: Her er årsagen
Der er mere end 400 kilometer mellem parret.
Selvom Michèle Bellaiche og Andreas Mathew kan kalde sig mand og kone, efter de 24. august stadfæstede deres kærlighed, deler de ikke adresse.
Det fortæller sidstnævnte til TV 2 Nord.
LÆS OGSÅ: TV 2-par afslører stor nyhed: Som at være tilbage i 'Nybyggerne'
Mens Bellaiche har hjemme i København, bor Andreas i Løkken i Nordjylland, som er mere end 400 kilometer væk fra sin hustru.
Og sådan forbliver det.
Begge har nemlig hjemmeboende børn fra tidligere ægteskaber, og det er altså årsagen til, at det nygifte par har valgt at blive boende i hver sin ende af landet.
- Det bliver et pendlerforhold, så vi kommer til at være lidt frem og tilbage. Det vigtigste for os er, at vores børn trives. For de er det vigtigste, og de er vores øverste prioritet. Så må vi voksne tilpasse os, siger Andreas Mathew til TV 2 Nord.
Andreas har tre børn fra sit tidligere ægteskab, der alle bor hjemme endnu.
Michèle Bellaiche har to børn, Josephine og Philip, hvoraf sidstnævnte stadig bor hjemme.
LÆS OGSÅ: Royal Run er tilbage med ny værtsby