Bjarne Als' vilde vægttab: 24 kg på tre måneder
Blomsterdekoratøren har ændret livsstil, men er ikke helt i mål med vægttabet.
Blomsterdekoratøren Bjarne Als trak efter påske i nødbremsen og lagde sin kost helt om.
Artiklen fortsætter under videoen...
Og på blot tre måneder er ejeren af Bering House of Flowers gået fra 114 til 90 kg, hvilket han fortalte mere om til HER&NU til premieren på Verdensballettens nye forestilling i Haveselskabets Have på Frederiksberg.
– Jeg har tabt 24 kg siden påske. Jeg vil gerne tabe fem kg mere. Jeg spiser suppe – og ikke andet. Jeg laver 25 liter ad gangen. Det er alle mulige slags grøntsager, som jeg skærer ud og koger. Og så en stor spiseskefuld chilli i hver portion. Det øger forbrændingen, forklarer Als, der stadig jævnligt kan ses i reportageserien 'Hofleverandørerne' på TV 2.
– Jeg anede ikke, det ville blive genudsendt så mange gange. Men jeg er så glad for det, og jeg får hele tiden at vide af folk, at de lige har set det. Jeg er helt sikker klar på at lave flere udsendelser.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Matt Damons romantiske aften i København